Den nye januarsingle fra Pearl Jam gav stærke mindelser om både David Bowie og Talking Heads, altså fra dengang deres musik smagte stærkt af afsted på vej. Den nye februarsingle er så et helt andet og vildere Neil Young på Mirror Ball-agtigt sted henne, og kommer derfor langt mere som rockbandet Pearl Jam, dem vi her aldrig har været på bølgelængde med. Men afviselig er ‘Superblood Wolfmoon’ ikke, formår endda det sjældne 2020-trick, at få rockmusik til at lyde levende, frisk, relevant. Ja, der er noget der betyder noget i denne kradse lyd, og gør en forskel. Ring efter den blå vogn.
2 tanker om “Superblood Wolfmoon”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jeg må indrømme, at Pearl Jam aldrig har sagt mig ret meget… Og derfor har jeg heller ikke givet dem mange chancer siden 90’erne!
Men det her er sgu da super fedt! Jeg må hellere lytte lidt bagud!
Uha Jens, som voldsomt stor Pearl Jam fan, skærer den med manglende bølgelængde noget;-), men smag er jo smag. Generelt væsentligt mere melodisk end de øvrige af datidens grunge-bands, men det tyder lidt på, der er nogle markante ændringer på vej på dette nye udspil…