Supermoronic?

Åh, rockmusik, du er nogle gange en svær en at holde af. Tag nu Liam Gallagher’s nye single. Co-skrevet af Liam med en eller flere professionelle sangskrivere, lyder ‘Shockwave’ ligeså overbevisende autentisk som i 90’erne, når Robbie Williams udsendte sine britpopstiløvelser, bare minus sælgercharmen. Liam er omvendt helt fortabt i en verden uden bror Noel som musikalsk oplægger, og det formår ingen Status Quo-boogie med et par Oasis-referencebærende Beatles-broer at skjule, tværtimod. Albumtitlen Why Me? Why Not? skriger vel kun på ét svar: Fordi du aldrig er blevet voksen. Sæt hellere ‘Supersonic’ på og hør, hvor uomgængelig han sammen med Oasis var engang.

5 tanker om “Supermoronic?”

  1. Der er sgu et eller andet ægte over Liam Gallagher. Ikke voldsomt belæst, ikke alt for “indie” og en attitude som får ham til at svæve højere end Noel’s røvsyge fugle. Og hellere voks i håret, end alt for voksen.

  2. Helt OK og rytmisk i orden sang, og Liam bliver vel snart 50, så hans rebelske attitude kan vel ikke blive for evigt. Til gengæld ved en hurtig gennemlytning, er der da ikke meget ophidsende ved Bruce’s seneste “middle of the road” suppe-steg-is skive…

  3. Som storebror engang sagde; “Længden af Liams skæg afspejler hans psykiske balance”

    Så står han nybarberet – og skarp så er alt godt i kaosuniverset, men begynder skægstubbene at melde sig, så kan der være faretruende problemer i farvandet.

    Ps. Jeg synes slet ikke Shockwave er så urimelig en dårlig sang, som den bliver gjort til her. Faktisk vil jeg til hver en tid lytte til den end til storebrors nye EP der lyder som både INXS og Mumford & Sons. Meget kan man beskylde Liam for. Men han synger trods alt ikke Tory rock, som storebror gør.

  4. Forfatteren til dette indlæg skal være – og har ofte været – den første til at kaste tung jord på de mange nyere plader, du helt retvist kalder ‘Bruce Springstseens musikalske tørke’.

    Men netop Springsteen har jo den i denne sammenhæng den store fordel, han dog skriver sin egen musik. Så selv når denne lyder – og ved gud, det har den alt for ofte gjort siden 1987 (!) – uinspireret, er den dog stadig….ham.

    Bror Liam’s problem er af en anden karakter. Hans nye sange får hurtigt et skær af udklædning, det af den simple grund, de er skræddersyet af andre til ham.

    PS – Hvad er der sket med hans boyish good looks?! Mener, barber hans hår af på billedet her ovenfor, og du kigger på Phil Collins.

  5. Der er en ikke overset ironi i at forfatteren til det indlæg er så stor Bruce Springsteen supporter, at han helt er blind for sine egne idolers størknet musikalske tørken.
    Sammenligningen med Robbie Williams er dog så syrlig – og urimelig, at Liam ville have været stolt af den.

    Dog er der ingen tvivl om, når ret skal være ret, at musikalsk savner de to brødre hinanden mere end nogensinde før. Men personligt tror jeg dog den ældste af dem har fundet sjælefred over ikke at skulle forholde sig til det kaos som uundgåeligt følger med når du omgiver dig med Liam Gallagher

Skriv et svar