Hvad har Phil Collins, The Breeders, The Game, Madonna, LCD Soundsystem, The Verve, Missy Elliott, Elton John, Sophie B. Hawkins, The Smashing Pumpkins, Fleetwood Mac og 50 Cent fælles? På albummet Night Ripper fra 2006 bliver de alle samplet af den vinkende herre på billedet – Gregg Gillis, kendt som Girl Talk. Et spændende album, som jeg først nu har fundet ind til. Night Ripper er for så vidt én lang mash-up og en interessant øvelse for de af os, der har en musiksamling, der ikke er lille. Man kan bruge masser af tid på at lege “identificer dét sample” og more sig over de overraskende måder, Gillis sætter de mange små musikstumper sammen på. Advarsel: Hvis man ikke kan holde ud at høre hiphop, er man på den! (Teksterne er ret beset det mindst bemærkelsesværdige; af og til handler de ikke om sex.)
Forrygende, utroligt hvad der kan sættes sammen – tak for tippet 🙂
Pinden skal helst ikke placeres dér.
I modsætning til megen af den musik, vi ellers taler om på denne blog, er Girl Talk ikke musik, der skal analyseres eller nærlyttes. Det er velegnet som festmusik og som adspredt lydspor til en ellers kedelig cykeltur.
Han var vist med i den film Ralf Christensen slæng lavede for et stykke tid siden. Ralf Christensen har i hvert fald skrevet om ham http://luftskibet.information.dk/larm/han_laver_voodoo_om_natten – jeg har dog ikke gidet genlæse artiklen, jeg kan huske at jeg fandt både artikler og film skuffende og musikken en pind i røven, men måske andre kan have glæde af det.