The Clash til en søndag

Endte i en dum Facebook-udveksling med en træt hippie, der pissede på The Clash og begrundede sin ringeagt for The Only Band That Matters med at kalde deres mastodont-værk Sandinista! (1980) for ‘ujævn’. En misforstået kritik, for naturligvis er netop Sandinista! ujævn. Ujævn som et sprøjtende maleri af Pollock, som Kerouac’s uredigerede On The Road-skriftrulle, som de skæve toner i den unge Dylan’s sang, ja, som livet. Her er så fint sansende og sørgmodige ‘The Call Up’, 3dbl-albummets første single, der udkom i disse kolde dage, hvor november bliver til december, i 1980…

Skriv et svar