Morrissey’s nye album forsvandt herfra lige så hurtigt som det kom. Det vil sige, det er ikke helt sandt, for slutsangen blev hængende i luften og vel egentlig efterhånden også i hjertet. I dag satte en bekendt oppe fra svenske Norrköping’s grå regn ord på, hvad det måske er som gør, at netop ‘The Monsters Of Pig Alley’ åbenbart får mange frafaldne M-lyttere til at stoppe op og for første gang i mange år føle sig ramt i nutid af Morrissey. Alain Whyte’s sang står jo forbløffende elegant, subtil, ubesværet set i forhold til resten af den nye plade. Men den har noget mere og vigtigt, som Moz og hans musik længe har savnet: Værdighed.