Jeg er blevet endog meget glad for Port of Morrow, der er det nye album med amerikanske The Shins. Af den oprindelige besætning er nu kun sanger og sangskriver James Mercer tilbage. For 3 år siden var James Mercer sammen med Brian Burton (alias Dangermouse) om duo-projektet The Broken Bells, og det var egentlig først herigennem, jeg for alvor opdagede The Shins.

På Port of Morrow rammer The Shins et endnu mere klart pop-udtryk end på forgængeren Wincing The Night Away, og de iørefaldende sange rummer klare mindelser om The New Pornographers og endnu mere om Crowded House. Begge sammenligninger er en ros, når de kommer fra mig. Mit første indtryk af sangene på Port of Morrow var, at James Mercers tekster mere var sangbare end rummede noget særligt indhold – sådan som jeg også troede, det var tilfældet med The New Pornographers, inden jeg interviewede Carl Newman.

Men sådan det forholder det sig overhovedet ikke. Tag f.eks. “No Way Down” ovenfor. Sangen med den flotte Neil Finn-agtige bro (“…make me a drink strong enough…”) er trods den ligetil popstemning intet mindre end en direkte kommentar til Det Globale Nords udbytning af Det Globale Syd. “No Way Down” og balladen “For A Fool” var for mig indgangen til at lytte til og værdsætte Port Of Morrow.

Jeg glæder mig til at opleve The Shins på Roskilde-festivalen til juli.