Ian McCulloch havde det hele i 1984: Verdens bedste band (Echo & The Bunnymen sparkede røv på hvemsomhelst i de sæsoner), popstjerne-look, scouse-accent og tilmed en stemme at dø for. I året hvor Ocean Rain udkom tog McCulloch sig også tid til at udsende en enlig solosingle med sin version af Kurt Weill/Maxwell Anderson’s amerikanske 1938-standard om tidernes henrullen…