Today your love, tomorrow the world…

Jeg var i Skotland på sommerferie med min familie den dag, The Ramones satte flaget ned første gang på engelsk jord. Det var tung hedebølge og ovenikøbet USA’s 200-års-nationaldag. The Clash, Sex Pistols, The Damned, Siouxsie & The Banshees, Buzzcocks, ja, alle var medlemmerne af de eksisterende eller snartkommende engelske hoved-punkbands tilstede i Camden’s The Roundhouse, hvor The Stranglers åbnede op og Flamin’ Groovies headlinede en skelsættende London-aften. Her The Ramones’ setliste, hvis 15 numre – inklusive lydproblemer i starten – blev skudt afsted på 30 minutter:

Intro / sound issues – Loudmouth / Beat On The Brat / Blitzkrieg Bop / I Remember You / Now I Wanna Sniff Some Glue / Glad To See You Go / Gimme Gimme Shock Treatment / 53rd & 3rd / I Wanna Be Your Boyfriend / Havana Affair / Listen To My Heart / California Sun / Judy Is A Punk / I Don’t Wanna Walk Around With You / Today Your Love Tomorrow The World

For os der ikke var tilstede, ikke mindst fordi vi aldrig havde hørt om dem endnu, kom miraklet, The Ramones kunne udrette på en scene, først i april ’79, da It’s Alive, bandets første og uovervindelige livealbum, blev udsendt. Optaget nytårsaften, 1977 på Rainbow Theatre i London, er The Ramones indfanget i hæsblæsende topform, en drøm af et show. Hele aftenen blev optaget af et filmhold, men først de seneste år er en del af de levende billeder begyndt at dukke op. Ventetiden har været det værd – for de er i den grad værd at se og høre på. Så hvis man er bare en smule til Joey, Dee Dee, Johnny & Tommy, så forstør lyd/billede op her og tag denne 14-sanges Ramones-masterclass i tre moduler.

The Ramones lød så vildt hurtige (!) og farlige dengang, hvor deres musik slet ikke stikker ud på samme måde længere. Snarere end at tænke skurrende punk rock, går associationer vel nu mere i retning af amerikanske 60’er-girlgroups, British Invasion-bands, surfride-pop, den slags uspolerethed. Men det er vel kun fordi bandets harmoniske sangskrivning har en tidsløs klasse, der hæver Ramones-musik udover sin samtid, det både fremad og bagud? At Da Brudders på egen forsimplede facon var knivskarpe som musikere gør også en forskel. Så mange sagde de ikke kunne spille, men hvemsomhelst der selv har prøvet at udføre bare nogenlunde hurtig rocknroll, ved hvor svært det er at bevare den stramhed, The Ramones så ubesværet beherskede. Og så var Joey virkelig en verdensklassesanger!

The Ramones spillede vistnok på Daddy’s Dancehall i København allerede i maj ’77, men selv oplevde jeg dem først næste gang, september 1980 i Odd Fellow Palæet, iøvrigt med Kliché som support – hvilken lineup! Vi hang ud dernede allerede om eftermiddagen og mødte Joey, der gav os lov at komme med ind til soundcheck i den mørke sal, en sand gentleman. Showet om aftenen var selvfølgelig en ægte klassiker for os kids. Tumlede ud på Bredgade bagefter, gennemblødte af sved og storsmilende, med hyletoner så høje som Mount Everest i ørene. Større lykke fandtes vel ikke. Det forståes udfra optagelserne ovenfor – enjoy, big time!

6 tanker om “Today your love, tomorrow the world…”

  1. The Clash debuterede søndag d. 4. juli 1976 på en pub med navnet The Black Swan i Sheffield. De nåede dog tidsnok tilbage til London og Dingwall’s Dancehall i Camden Town, for at se Ramones.

  2. Nærmest en café indrettet med en fanatisk Ramonessamlers memorabilia på væggene – og et lille bitte rum med film på fladskærm. Meget hyggeligt.

  3. Ser spændende ud, Ramone! Vil tjekke, når næste gang i Mauerstadt.

    Optagelserne her kan købes. De er på den omfattende It’s Alive 1974-1996, en 2DVD med The Ramones, som blev udsendt for et par år siden.

    Kunne være optimalt med en DVD med hele Rainbow-showet, og ikke ‘kun’ disse 14 numre.

  4. Nu du siger det, det med The Clash, har du vist fuldstændig ret. Spillede de ikke debutshow oppe i Sheffield den aften, d 4. juli, Vermouth…?

    Men Joey’s påstand om at være i London første gang omkring nytårsaftenshowet i 1977 her holder kke. D. 5. juli ’76 spillede Ramones på Dingwall’s og tre-fire dage efter var de atter på scenen i The Roundhouse, igen som support for Flamin’ Groovies. Måske det så var den Roundhouse-aften The Clash siden har talt så meget om…!?!

  5. Verden er af lave. Nu kan jeg åbenbart ikke stole på Joey Ramone længere. Eller også var han for alvor bedøvet, da han udtalte nedenstående om ’I Wanna Be Sedated”

    ”It’s a road song. I wrote it in 1977, through the 78. Well, Danny Fields was our first manager and he would work us to death. We would be on the road 360 days a year, and we went over to England, and we were there at Christmastime, and in Christmas time, London shuts down. There’s nothing to do, nowhere to go. Here we were in London for the first time in our lives, and me and Dee Dee Ramone were sharing a room in the hotel, and we were watching The Guns of Navarone. So there was nothing to do, I mean, here we are in London finally, and this is what we are doing, watching American movies in the hotel room.”

    Eller også burde jeg have været en mere kritisk læser, for jeg kender jo udemærket drengerøvshistorien om, hvordan Ramones første gang de var i London, fik Johnny Rotten til at bunde en øl, som de havde pisset i. Den arme Rotten fortrak ikke en mine.

    Der er vist også noget om, at The Clash debuterede omkring samme tidspunkt, som Ramones besøgte London første gang.

Skriv et svar