Triolectique / Triolectics from Pied La Biche on Vimeo.
Jeg ved det godt. Der er landskamp i aften, og den er vigtig for Danmarks EM-deltagelse. Men den skriver alle andre om. Så her er en anderledes video om fodbold. Asger Jorn, der ellers mest er kendt for sine malerier, opfandt triolektisk fodbold – dvs. fodbold med tre hold og en sekskantet bane. Det er en sport, der aldrig rigtig er slået an. Ideen er ellers spændende, og på nogle måder oplagt. Hvorfor skal der lige være to hold involveret i holdsport, når der i individuelle sportsgrene som regel er mange, der konkurrerer mod hinanden?
En vigtig forskel er, at man ikke tæller scoringer, men hvor mange mål, man lukker ind.
Især synes jeg, det er interessant, at to hold nu kan gå sammen i et angreb og samtidig alligevel have hinanden som modstandere. Man kan også blive nummer 2 i en kamp uden at tabe, og måske er det sværere at have en helt uafgjort kamp (det er nu lidt i tvivl om). Jeg så engang tre amatørhold spille mod hinanden i et børneprogram for mange år siden, men herudover har tv-dækningen af triolektisk fodbold været ringe. På DR2 skulle der så netop i dag være et indslag om denne overraskende sportsgren i Deadline, og Atletico Bilbao er endda involveret. Der er netop startet en triolektisk turnering med 37 hold; den løber frem til april 2012.
Videoen ovenfor viser forberedelserne til en triolektisk kamp i Frankrig. Nogle billeder i fugleperspektiv (i stil med dem, vi sikkert får masser af i aften under Danmark-Portugal) kunne have været spændende for at se, hvordan kampen udvikler sig.
Man kunne sikkert forestille sig en triolektisk offside-regel om afleveringer ind på en modstanders banetredjedel, men spørgsmålet er om det vil være nødvendigt. Og overtalsscenariet i angreb er flygtigt: der kommer en grænse for hvor længe to hold kan være i alliance mod det tredje. Til sidst, i “spurten”, vil et af dem få brug for at vinde og vil så begynde at allierede sig med det tredje hold. Jeg tror, der er behov for at teste mulighederne i triolektisk fodbold i praksis for at overveje, hvordan reglerne skal finjusteres. Måske skulle man prøve at arrangere en kamp for denne blogs læsere? (Vi kan evt. få brug for en tredjemand; lige nu er det tilsyneladende kun Jens og jeg, der færdes her.)
Stadigvæk, Pastor – vi kunne jo også koge vores spaghetti i 20-25 minutter for at opdage hvorfor der normalt kun tilrådes det halve. Men hvorfor?!? Har selv engang som vinteropstart prøvet at spille fire hold mod hinanden samtidig på stor bane. Det var et eksperiment og fungerede udelukkende som sådan. To hold, to mål, en bold – det er der intet der kan slå.
Som du selv pointerer, udelukker dit spil med tre hold også brug af den offside-regel, som er den rigtige fodbolds absolutte salt. Ikke bare fordi den forhindrer hæmningsløs fiskning, men fordi forsvarets brug af den bestemmer selve spillets art, placering på banen og temperament. Uden offside bliver fodbold et meget primitivt spil.
Og tag oveni – som du også selv nævner – at der i sagens natur hele tiden vil være dobbelt så mange angribende som forsvarende spillere. Enhver der har prøvet at spille bold ved, hvad et så udtalt overtal resulterer i, nemlig at det bliver ikke-scoringen istedet for scoringen der afgør kampe. Akkurat ligesom i håndbold, hvor ethvert angreb forventes afsluttet med mål. Så masser af scoringer, masser af lange afleveringer uden offsidereglens indbyggede positionskamp, ingen forløsning, kun tilfældighedernes kaos – tror ikke på det spil, Pastor.
Because, Jens:
http://www.hanshuttel.dk/wordpress/?p=2026
Reglerne i fodbold er vilkårlige, og de kunne have været anderledes. Når vi ændrer lidt på reglerne, opdager vi både konsekvenserne af ændringerne og hvorfor de oprindelige regler så ud, som de gør.
Eksperiment kan du kalde det, jo. Det ville det også være hvis der var tre forskellige parter i et skakspil. Eller fem verdenshjørner på et kompas. Eller ni dage på en uge. But why?!?
Det er bare et eksperiment, Jens – og det siger faktisk noget om strategi i “normal” fodbold, for det viser trods alt forskellene. Triolektisk fodbold opfatter jeg først og fremmest som en sjov variation ligesom indendørs fodbold eller five-a-side (eller for dens sags skyld fodtennis). Ideen med at tælle hvor mange mål der går ind stammer formodentlig fra en idé om at samarbejde ikke skal belønnes for meget. Det er nemlig muligt for ét hold at lægge op til et mål, men at det andet scorer.
Pastor, hvorfor ialverden ændre regler og forudsætninger i verdens bedste spil/leg?!? Og hvor negativt, det i bund og grund handler om at lukke færrest mål ind – måske nordmændene, med deres historiske flair for først og fremmest at tænke baglæns, ville kunne vinde VM i dette rod af en forstyrret disciplin?
Ja, landskamp ruller igen i aften. Og for en gangs skyld en sportslig spændende en af slagsen. Det vi her hovedsageligt plejer at gå op i omkring de danske landskampe er, at vores Agger ikke bliver skadet før han atter rejser hjem til den rigtige fodbold.