Bring on the dancing horses


Så er det i aften 20.45 slaget står. De spansk-catalanske sydamerikanere Barcelona mod de engelske spaniere Liverpool. For bare et halvt år siden havde det møde på papiret set ret ensidigt ud, men nu, hvor Barcelona ofte underspiller, Ronaldinho synes ude af balance og Eto’o er skadet, kan alt ske. Det håber vi så det gør. Husk nervemedicin!

TV3+, i aften fra kl. 19.30.

8 tanker om “Bring on the dancing horses”

  1. John Arne er ikke for klog – husk især hans SMSer med nøgenbilleder af sig selv til diverse norske kendis-kvinder med tilhørende forslag om en date. Jamen altså. Hvis det passer er jeg nødt til at sige at han er dummere end de fleste. Hvis bare én af disse kvinder gik videre med SMSen ville der ske….nå ja, præcis hvad der skete: John Arne i den kulørte del af pressen, looking stupid!

  2. Hvad er der med ham nordmanden John Arne Riise? Tidligere var han i slagsmål med John Carew og nu Craig Bellamy. Hver gang har han lignet en uskyldighed? Er han bare irriterende og rødhåret?

  3. Ja chancen har vist ikke været større i de senere år for at sende Barca ud, men ja mon ikke CL bringer det bedste frem i stjernerne? Jeg tør sgu ikke tippe, kun håbe…..

  4. Ronaldinho er ikke den eneste som er ude af balance. Messi er stadig langt fra topformen, Xavi og Deco har slet ikke givet inspiration og en strøm af assists som de seneste to sæsoner, Puyol ser katastrofal ud meget af tiden (det mål Valencia kom foran på søndag – du milde), og det hele har meget svært ved at komme fra land i år. Det er vist bare at håbe at den Algarve-tur også har skabt en portion ubalance hos Liverpool.

    Når Everton så samtidig tager imod de gyselige Spurs, som de har en elendig statistik mod, er der lagt op til en mareridtsaften… :-/

  5. Puha, har byttet vagter, skiftet trænigstid, kørt igennem sne kl 06.00, således at jeg kan være klar til i aften hvor Camp Nou og Barca venter…Golfkøllerne er pakket ned i tasken, hvor Pyol og Co. skræmt, vil få en højtråbende, svovlende waliser i møde samt, en hollænder, der er skåret som en græsk statue og er en rigtig adonis. Dette kan passende være scenen, hvor Alonso og Gerrard vil få makkerskabet op i højeste gear og hvor Agger vil overbevise den internationale fodboldverden om sit talent. Eller vil det gå den stik modsatte vej..jeg ved godt hvad udfald jeg håber på

Skriv et svar