5 tanker om “Unmack stjæler Kerouac”

1. Jeg læste den da jeg var i starten af 20´erne, og havde en dejlig oplevelse med den…. Endnu har jeg ikke fået læst andet af K´s forfatterskab, men min nabo punker mig til at læse “Dharma Bums”…..

2. Jeg bliver nok nødt til give mit besyv med om Kerouacs bog også. Sandheden er trist: Jeg forsøgte nemlig også at læse “On The Road”, men halvvejs gennem den gav jeg op. Den var simpelthen for kedelig for mig med dens talrige “og så kørte vi et andet sted hen og sad og snakkede og fik en øl”-beskrivelser, må jeg beskæmmet indrømme. En dag vil jeg forsøge at læse den igen.

   Ikke at jeg har noget mod beat-litteraturen. Howl af Allen Ginsberg er f.eks. en personlig favorit hos mig.

3. Om tre dage kommer jeg på en lille “road trip” (ikke noget sammenlignet med den i “On the Road”, tror jeg!) i USA’s nordøstlige hjørne gennem Jack K’s fødestat, Massachusetts, hvor jeg skal opholde mig sammen med mine rejsefæller et stykke tid.

   Jeg har ikke før været i byen Lowell, hvor JK blev født og ligger begravet, men den er bl.a. beskrevet i hans “The Town & the City”.

   http://ecommunity.uml.edu/jklowell/

   Når jeg nu kommer dertil, vil jeg fra Edson Cemetery også sende en venlig tanke til Jack K fra den ene af denne blogs hovedmænd 🙂

4. muligt at man burde læse den….

5. Her er et lille citat:

   Jeg læste den, da jeg var 20-21 år, og den åbnede mange ting for mig. Jeg fandt ud af, at der er enormt meget stof og poesi og materiale i hverdagslivet og i de der små ting, som man let kan overse på sin vej. Sammen med hele den ungdommelige energi og rastløshed, den var skrevet med, som fik mig til at tro på, at der var liv efter de 25. Indtil da havde jeg haft den opfattelse, at ungdommen var en rejse et sted hen, og på et tidspunkt så ankom man, og hvad så? Jeg tror, at den bog fortalte mig, at rejsen var selve målet, og at man selv er herre over rejsen