Vi var alle kaptajner

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-1950.jpg

Mange tak til den lille, trofaste skare, som fulgte os til Oslo og tilbage! Uden jer havde koncerterne ikke givet stor mening. For – som vi fandt ud af the hard way – er Oslofærgens faste klientel endnu ikke klar til at være den ene givende part i en showsituation. Derfor var det heldigt, vi havde andre at spille op mod. Det hele foregik i en 80’er-stylet discoclub, hvor folk nærmest lå i sofapuder omkring det flade halvcirkelformede dansegulv, der gjorde det ud for en scene. At et ret bastant rodeo-gitter adskilte de to områder gjorde intet nemmere for nogen. Så det lykkedes aldrig – trods hårdt slid – at etablere noget, der publikumsmæssigt ramte en almindelig koncertstemning. Men heldigvis havde musikken sin egen berettigelse. Ikke mindst lørdag nat, hvor sangene lød på den helt rigtige måde. Her er hvad blev givet ude på havets mørke:

Fredag: Hollywood/ Født på en søndag/ Happy ending/ Joyride/ Fremmedlegionær/ Satans yngel/ Røde lanterne/ Kræmmer$jæl/ Minder/ Der kommer en morgen// Alle har en drøm at befri

Lørdag: Hollywood/ Født på en søndag/ Fremmedlegionær/ Invitation/ Skovens dybe stille/ Minder/ Satans yngel/ Happy ending/ Der kommer en morgen// Alle har en drøm at befri/ Vejen hjem fra rocknroll (med Kira)

Hvad er der ellers at sige? Jo, Oslo var en smuk by i lørdags, i solskin og tung sommervarme. Og vores værter fra ROSA/DFDS gjorde deres bedste for, at vi skulle føle os hjemme på det enorme skib, hvis sejlads både ind og ud gennem den lange, smalle fjord mod/fra Oslo iøvrigt var en førsteklasses nordisk naturoplevelse – tak for det!

Vi har nu to koncerter tilbage, inden vi stopper Joyride 05/06; den første er fredag aften, på Kløften Festival i Haderslev.

3 tanker om “Vi var alle kaptajner”

  1. Hov, hvad skete der lige der? Jeg tillod mig at kopiere Morten K’s kommentar fra koncertposten andetsteds ind her, fordi den fortjener ikke at blive slettet igen, når Joyride 05/06 er ovre, og fordi den fint gengiver weekendens oplevelser. Men min egen efterfølgende kommentar kom ikke med. Nå, prøver igen:

    Jeg kan også kun sige tak for en superweekend til søs.

    Sådan nogle færgeoverfarter har det med at tiltrække alle slags mennesketyper. Også dem man normalt ikke lige forbinder med publikummer til rockkoncerter. Og koncerterne vil nok også mere blive husket for de helt specielle omstændigheder, de blev givet under, end for kunstneriske og stemningsmæssige højdepunkter, vi kender fra koncerter på fastlandet, selvom de to bands som sædvanlig gjorde gav gode og professionelle set.

    Nu var det jo rejsen og ikke destinationen, som var målet. Men Oslo var med bagende sol fra en klar himmel et positivt bekendtskab. Efter en vandretur i byen og solbadning på soldækket blev det lørdag eftermiddag tid til at krybe i ly i biografens mørke, hvor de to afficionados, Jens og Mikkel D, selvfølgelig også var klar, for at se dagens første VM-kamp. Så alt i alt var opholdet ikke spildtid.

    Det var som sædvanlig godt at høre JU & the Lonely Lovers, godt at gense kaptajn Damgaard ved tangenterne og specielt godt at genhøre det nye nummer “Satans Yngel”.

    Dét nummer har virkelig god kant i tekst, musik og på en scene! Det bliver spændende at høre på et kommende album, hvis det kvalificerer sig til de udvalgte. Det håber jeg, for nummeret spås allerede nu klassikerstatus af kendere, og det er i hvert fald det nummer, der for tiden bliver ved med at rumstere i baghovedet efter en koncert. Og dets kvaliteter bliver vel også bare understreget af, at det lørdag holdt til at blive givet i en Pirate Rock-version inspireret af Los Infinitos, det 6-mand store rumænske kopiband med tilhørende bleg sangerinde, der optrådte i en anden natklub på færgen 🙂

    Tak som SATAN for en god weekend til alle deltagende på og foran scenen!

  2. >>12 18. juni, 2006, kl. 18.32
    morten K skrev:

    “HVAD SÅ OLSO FÆRGE?”
    Måske den mest unikke åbning nogensinde af Hr Unmack. 😀

    Tak som SAAAAAATAN!!
    God tur til solbeskinnede Oslo. To (eller rettere 2*1?) professionelle bands gav den gas under de noget anderledes og knap så velbesøgte forhold – ordet intimt dækkede fint, havde det ikke været for det hegn de havde parkeret Jens Unmack og Aberne bag.

    Satans Yngel (præsenteret som en cover/piratrock version af en nummer af Los Infinitos, der spillede i Christoffer Columbus cafeteriet!) fungerer bedre og bedre live. Visse bandmedlemmer virkede på andendagen medtagede – om det var fordi båden rullede lidt eller fredagens efterkoncertsaktiviteter stadig sad i kroppen vides ikke, men man fik da lejlighed til at konstatere at Hr Unmack er uhyggeligt morgenfrisk af sådan en rocknroller at være . 🙂
    Ikke noget grimt morgenhår der! 🙂

    Og så fik vi set Kaptajn Damgaard i action igen. Lykkeligt gensyn.

    Alt i alt en fin oplevelse som tilskuer. Jens har sikkert en mere særpræget opfattelse af det, som udøver.
    (Og at antal gange vi tilfældigivis rendte ind i hinanden på båden nærmede sig et stalkeragtigt usandsynligt antal. 🙂 (ok, når de kun viser fodbold et sted på båden så var det ret hurtigt klart hvordan man kunne finde Jens og Mikkel 🙂 ) )

    Men Jens er jo som sædvanlig tilgængelig og imødekommende, så hvis han var træt af os, så skjulte han det godt. Og tak for det og gode koncerter, Jens.

    SAAATAN!

Skriv et svar