Once upon a time in Saltlageret

Der blev snakket om De Skrigende Halse her på kommentarerne i går. Om hvordan Fauli-seriens umiddelbart skingert overdrevne univers faktisk rammer langt tættere på den skildrede københavnerundergrunds virkelighed, end de fleste udenforstående vel kan være klar over. Så vi skal en tur i biografen i dag og se syn for sagn, i form af 1984-dokumentet Totem, der tager samme miljø under ikke-fiktiv behandling.

For de der var med dengang fungerer de mange mørke klip nok mest som en slags fotoalbum med gamle venner, bekendte, fjender, ekskærester, karakterer, speedheads og siden forsvundne. Samt måske endda et kort glimt af ens unge selv. For de der ikke var, må Totem‘s højpandede eksistentielle selvhøjtidelighed vel fremstå skræmmende frelst og langt afsted over sidste salgsdato. Vær da nådig og husk på, filmen er en subjektiv skildring indefra af en ganske anden tid og virkelighedsopfattelse. Under alle omstændigheder gør den et vist indtryk. Så se med. Her kører Totem:




10 tanker om “Once upon a time in Saltlageret”

  1. Det første sted der vises billeder fra er da Ungdomshuset. Syntes jeg kan kende baren, spejlægget osv. Sjovt at se det før det blev malet sort og i det hele taget var knapt så slidt.

    Det forekommer mig dog ikke, at Martin Hall har ændret sig videre siden dengang. Han foretrækker stadig at leve i en lille bobbel, omgivet af de 35-40 mennesker der syntes han er genial.

  2. Ja Århus er en virkelig stor og vigtig by!! Den med TV2, Gnags osv. ikk’?

    Nå ja og så kan jeg huske at Poul Borum også altid var til stede uanset hvad der blev spillet i Kbh.

  3. Selvhøjtideligheden er klart til at få øje på i Totem.
    Kan som blot og bar tilskuer til de vilde koncerter i Huset i Magstræde og Saltlageret i start 80’erne huske den fornemmelse af at festen kun var for de indviede med eyeliner og højt hår. Kan ikke lade være med at tænke nu, når jeg ser Totem, at den københavnske punkscene i 80’erne har et vist provinsielt skær over sig ikke mindst i lyset af at scenen var flere år bagud f.eks. den engelske.
    Fedt at se ADS, Sort Sol og Ballet M i Totem – det holder stadigvæk….

Skriv et svar