Walking away…

Bruce Springsteen’s 14. juni-album Western Stars forløbes nu af endnu en single. ‘There Goes My Miracle’ er mere umiddelbart melodiøs end aprils elegant tilbageholdte ‘Hello Sunshine’, men akkurat ligeså hjerteknust og sortsindet i sin kerne. Begge sange lover godt for, at de seneste besynderligt frigearsrullende studieplader fra Springsteen måske (!) endelig kan blive sat behørigt på plads af noget længe ventet bedre og mere substantielt. Here’s hoping…

4 tanker om “Walking away…”

  1. og skal ikke udtale mig om hans depression, som jo er dybt alvorlig, så intet ondt om hans kamp på den front.

  2. Har desværre ikke hørt Magic-pladen, men singlen Radio Nowhere havde virkelig noget ligeud-ad vejen rockenergi, som jeg holder meget af. Synes til gengæld alder må være en faktor her, ift. dine (Jens) kommentarer om Rolling Stones, er der så ikke også noget der omkring Springsteen, og synes jeg også, U2?

    Altså det der med at blive gammel, rig og succesfuld, man har ikke noget at bevise mere, så man slår autopiloten til, og så kører forretningen godt, men de kunstneriske ambitioner er gået fløjten…

  3. Dine ord om hans senere plader, men jo, det hele har lydt underligt følelsesfjernt, nærmest medicineret. Kunne den så halvhjertede indsats måske skyldes de problemer med tung depression, han selv løftede sløret for i sin nylige selvbiografi…?

    Seneste markante Springsteen-album IMHO er Magic, som udkom i 2007. Det er alt for længe for så stort et talent at gå i tomgang.

  4. Med stor respekt for hans bagkatalog og betydning for amerikansk rockmusik, men har Bruce ikke kørt lidt meget autopilot i “suppe, steg, is” baggrundsmusik i de seneste år?
    Uden urimelige forventninger om, at han kan blive ved at lave skelsættende musik selvfølgelig.

Skriv et svar