Jeg fandt dette gamle klip med Elliott Smith fra juli 1995 fra amerikansk morgen-fjernsyn . Han synger “Clementine” fra albummet, der simpelthen hedder Elliott Smith. Der er noget sært uvirkeligt ved at se ham dér i sofaen mellem overfladisk smilende mennesker i farverigt sommertøj.
3 tanker om “We’re listening to Elliott Smith”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Stærkt savnet
Jeg har en fornemmelse af, at han ikke følte sig godt tilpas nogen af de to steder.
Der er også noget uvirkeligt for os 30-40 mennesker, som så en forknyt Elliott Smith spille en regnfuld aften på den lille gamle scene på Rust på Nørrebro.