You can live your life lonely…

pet shop boys disco

I entusiasme og overraskelse over kvaliteten af Pet Shop Boys’ nye fine sommersingle ‘Vocal’, her en gammel favorit fra Disco, mit eget alltime-favoritalbum med dem.

Var på ferie i Vestberlin i isvinteren 1987 og havde et kasettebånd med, som jeg hørte over og over igen på min Walkman. Første side indeholdt de bedste sange fra Sandra’s to første plader, den anden bestod kun af PSB’s da nye remix-album Disco, som jeg lige havde fået foræret.

Kendte ikke Mauerstadt dengang, og brugte derfor aftener/nætter på at vandre rundt i frysende kolde Vestberlin, som var et anderledes vildt modsætningernes syn dengang. Et af de tracks på det bånd, der passede allermest til den isolerede, sprukne by var Shep Pettibone’s overlegent rumfyldte remix af ‘Love Comes Quickly’. Havde glemt hvor godt vibrerende og stemningsfuldt smukt det er, indtil jeg fandt Disco frem i dag.

Bemærk iøvrigt lige, det er selveste Andy Mackay fra Roxy Music, der spiller den svævende sax sidst på nummeret…!

En tanke om “You can live your life lonely…”

  1. Disco er et fantastisk album 🙂

    Så dem forleden i Barcelona, hvor de var virkeligt gode. De spillede 4 numre fra deres kommende album bl.a. Vocal og det satte virkeligt forventingerne i vejret til det album.

Skriv et svar