You & Me revisited

The Walkmen, fraværende nu på niende år på sin berømte ‘tidsubestemte pause’, genudsender på fredag 2008-mesterstykket You & Me, albummet hvor The Walkmen’s musik for alvor faldt på plads og blev helt sin egen. Den remastererede genudgivelse bærer navnet You & Me – The Sun Studio Edition, da den som bonus også indeholder de fem numre, der blev indspillet med lokal hornsektion under en dags besøg dengang i Memphis, Tennessee’s legendetunge Sun Studio. Her det første af de fem, en tilbagelænet, slingrende gennemkørsel af ‘Louisiana’, oprindeligt fra A Hundred Miles Off (2006), der onsdag er blevet udsendt som video. Bliver The Walkmen nogensinde gendannet? Det er gratis at håbe.

3 tanker om “You & Me revisited”

  1. Hvor pudsigt med din post og nyhed om genudgivelse.., jeg lyttede lige her forleden dag til You and Me efter ikke at have hørt det årevis. Kæft, hvor det stadig holder! En ren fornøjelse at dykke ned i igen…
    og ja, det ville være Heaven med en gendannelse.

  2. Ja, det er godt nok slet ikke noget dårligt album, jeg havde med hjem til dig fra Toronto.

Skriv et svar