75% R.E.M., 100% Zevon

Dette album fra 1990 er i denne uge blevet genudsendt. Hindu Love Gods rummer 10 cover-numre (af Robert Johnson, Muddy Waters, Prince, Georgia Satellites m.fl.), som Warren Zevon, Peter Buck, Mike Mills og Bill Berry indspillede for sjov ved afslutningen af optagelserne af Zevons album Sentimental Hygiene, hvor Buck, Mills og Berry medvirker på så godt som alle numre (og Stipe på et enkelt). Et uforpligtende album fra nogle særdeles kompetente sangskrivere, der tydeligvis har det sjovt med “bare” at fortolke andres numre – og dét til ud på de små timer. Hvis man vil høre Zevons egne sange, er Sentimental Hygiene heller ikke at foragte.

5 tanker om “75% R.E.M., 100% Zevon”

  1. Jo Jo….det kan da godt være det er samme selskab – jeg husker dog stadig at have læst, at R.E.M. minus Stipe ikke var så satans glade for at “projektet” udkom? Hmmm, havde den på lp for mange år siden, vil da stadig anskaffe mig den på cd….om ikke andet, så for prince nummeret.

    By the way, så er denne plade, som også er en sammensmeltning af noget R.E.M. og noget Steve Wynn + frue også et interessant lyt, på trods af, at man som jeg, ikke ved en flyvende fis om Baseball!

    “The BaseBall Project Vol. 1 – Frozen Ropes and Dying Quails” – bandet består af Peter Buck, Scott McCaughey (Young Fresh Fellows, Minus 5 og R.E.M.), Steve Wynn og Linda Pitmon.

  2. SÅ vidt jeg kan huske, udkom Hindu Love Gods på Warner Bros. (eller Giant, et underselskab heraf), hvor R.E.M. også befandt sig.

  3. HELT RIGTIGT JENS!
    Kan dog leve med Prince coveren…. Til gengæld var d´herrer BUCK, MILLS og BERRY vist efterfølgende ikke hamrende glade for pladen – de mente vist at Warren og dennes selskab udgav den uden deres samtykke! Efter hvad jeg har læst var det nogle drunken sessions, som pludselig blev til en plade…..og efterfølgende skabte kold luft mellem Hr Zevon og 75 % R.E.M.

    Hmmm GLÆDER MIG TIL NÆSTE LØRDAG!!!!!!

  4. Men dette er netop ikke en R.E.M.-udgivelse og skal heller ikke lyttes til som en sådan. Det er heller ikke en Warren Zevon-udgivelse i traditionel forstand. Hvis man forventer ét (eller begge) af disse, vil man naturligvis føle sig skuffet. Det er en cover-plade med enkle, tøf-agtige numre, og set i dét lys er den god.

  5. R.E.M. uden Stipe er vel så flad en oplevelse som Coca-Cola uden den ‘hemmelige’ ingrediens. Husker Hindu Love Gods-pladen som et alt for klart bevis på den påstand.

Skriv et svar