Så hvad er 30 år?

theclashlondoncallingalbumcover

Ingenting hvis man som dagens fødselar holder sig evigung. 14. december 1979 udsendte The Clash London Calling, verdens bedste album nogensinde. En opfordring herfra til at hejse Clash-flaget og genhøre Joe Strummer, Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon’s spraglede mesterværk højt i dag!

clashpac3b8sterbro

16 tanker om “Så hvad er 30 år?”

  1. Udover The Clash: London Calling er der de store albums som inspirerer musikere lang tid fremover og her tænker jeg f.eks. på Velvet Underground & Nico, Joy Division: Unknown Pleasures, Kraftwerk: Autobahn. I måske lidt mindre målestok, men uhyre betydningsfuld Suicide: Suicide, Sex Pistols: Never Mind The Bullocks, Talking Heads: Remain in Light.

  2. Verdens bedste plade – hm, skal jeg endelig udbrede min personlige mening om dette ømtåelige emne, må stemmen falde på Bowie’s “Heroes”. Men det vil være i skarp konkurrence med “Never Mind the Bollocks – Here’s Sex Pistols”, og The Jam’s “All Mods Con”. Og boblerne på dén liste er alle elektroniske (kind of): Kraftwerk’s “Die Mensch-Maschine”, “Black Celebration” med Depeche Mode, og “Ill Communication” med Beastie Boys.

  3. Ville egentlig pege på at verdens bedste plade kunne være U2: Achtung baby, Suede: Dog man star, eller måske Doors: Strange days.

    London Calling er bestemt ikke noget dårligt bud. Den fremstår langt mere “frisk” end Pink Floyds store armbevægelser på The wall. Er dog stadig en sucker for de mange flotte ballader på dette album.

  4. uha – billedet af netop den billet fra koncerten i Idrætshuset får i den grad ærgelsen op igen over at misse denne ene mulighed så helt og aldeles – hvorfor s…. slog jeg ikke til da jeg havde muligheden – har flere kammerater der var inde og se dem, damn it!! Tror i øvrigt aldrig at der har været koncerter der før eller siden. Har dog adskillelig gange set Finn Laudrup brillere i indendørs firmafodbold der, men det er en helt anden historie og slet ikke noget plaster på såret ;-).

  5. Verdens Bedste Album? Det kan da kun være GO 🙂

    Noget helt andet – skal til Berlin i weekenden (Rammstein calling…) Nogle tips til hvad og hvor man ellers skal se / købe / spise dernede?

  6. Pastor, det er altså ikke ‘min’ verden. Er køligt objektiv her i bedømmelsens subjektivitet. London Calling ER verdens allerbedste, så simpelt er det…

    1888, Pink Floyds pegefingertunge The Wall…?!? I don’t believe you!

    Boklund, et godt år for musik indeed.

  7. @1888: Det ser ud som om du er inspireret af denne liste: http://www.besteveralbums.com/yearstats.php?y=1979 🙂

    Og det er en fin lille huskeliste med meget godt på fra FN’s Børneår. Ud over de nævnte, er det også værd at lægge mærke til (i tilfældig rækkefølge:
    David Bowie – Lodger
    Gary Numan – The Pleasure Principle
    Madness – One Step Beyond
    Blondie – Eat to the Beat
    Police – Regatta de Blanc
    Public Image Ltd. – Metal Box
    The B-52’s – The B-52’s
    The Specials – The Specials
    Thin Lizzy – Black Rose
    The Cure – Three Imaginary Boys
    Frank Zappa – Joe’s Garage

    Om de nævnte er bedre eller ringere end London Calling vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Det synes jeg ikke er nødvendigt. 🙂

  8. En ret ok plade, men der kom jo bedre ting det år. F.eks.:

    AC/DC: Highway to hell
    Michael Jackson: Off the wall
    Joy Division: Unknown pleasures
    Pink Floyd: The wall
    Talking Heads: Fear of music

  9. Hejser i den grad flaget for London Calling. Intet band har før eller siden lavet musik indenfor så mange forskellige genrer og med en så enorm udstråling. Svinger gerne med armene…. hvorfor skulle det ikke være verdens bedste album nogensinde?. Er der andre kandidater til titlen?

  10. Vi taler om Jens’ verden. Men det er et vigtigt album fyldt med velskrevne sange, og ét, også jeg holder meget af.

Skriv et svar