Delivery

pete-doherty_682_952592a

Pete klædt på som til fest her forleden. Og netop anholdt for besiddelse af drugs. Det i en retssal til domsafsigelsen for egen spritkørsel. Think about it. Imens et stykke ret fremragende Pete-musik i fri turbulens:

9 tanker om “Delivery”

  1. Doherty-musikkens nedtur til oftest at være en gossip/sideshow-ting er sandelig skarpt spottet, 1888. Hvorimod de resterende citat-betragtninger fremstår så unuancerede, de vel kun hører hjemme i det mest indestængte studenterfanzines smagsfacistoide og selvretfærdige rammer. 😉

  2. Nu ikke så nypuritanske, venner! Jeg skriver i undrende fascination over hvordan mandens mildt sagt rundtossede tilværelse kan give så blomstrende kunstnerisk afkast. Det er utroligt at et menneske så langt ude står for et af de fornemmeste engelske sangkataloger de sensete ti år!

  3. Jens, har du ikke snart skrevet rigeligt om den ynkelige mand? Overlad den slags til tabloidpressen.

  4. “18. THE SODS – ‘Transport’ (1979 Polydor album track)

    Denmark’s finest punk band, the Sods generally did ‘Punk’ very well, a smorgasbord of white reggae, Siouxian guitar noise, Wire ramalama, but all performed with enough conviction to achieve a believable hybrid; even the Sods’ name was a clever enough catch-all. Herein, they skank and stutter like De Presse covering the Ruts, a Malcolm Owen-as-Strummer bark doubles as lead vocal whilst proto-J. Div extraneous noise hoses the backing track and urbanizes the proceedings. Later, as Sort Sol, the same quartet successfully converted to genuine serious grey-button-down Post-Punk, but this song nails our present POSTPUNKSAMPLER metaphor nicely enough….”

    😉

Skriv et svar