“England’s Barcelona”, kaldte Nicklas Bendtner sin klub Arsenal op til første 1/4-finalekamp i CL mod Messi & co. Nej, B52 – men måske England’s Sporting Gijon. Eller taler vi snarere et sammenfaldende Racing Santander? Aldrig før er noget engelsk CL-hold blevet udspillet så grumt som tilfældet var på The Emirates i aftes. Alligevel, takket være et mindre målmandsdrop – hola, senor Valdez! – et tvivlsomt dømt straffespark (+ følgende rødt til Puyol), samt vel to håndfulde ødselt Barcabrændte storchancer, slap de 14 Arsenal-spillere mirakuløst fra lektionens ydmygelse med en mere end flatterende 2-2-uafgjort. Og selvom Bendtner nu siger det, vil de næppe glæde sig til returen i Barcelona i næste uge.
7 tanker om “Outplayed, Arsene!”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

… man ser det, man vil se … og man kan altså godt have en offensiv tilgang til en kamp, selvom man ikke har bolden særlig meget …
… videre til næste kamp 😉
Sh.
Spillede Arsenal offensivt…? Var afslutningsstatitsikken da ikke 11-0 til Barcelona efter 16 minutter? Var boldbesiddelsesprocenten ikke 73-27 (!) i Barcelona’s farvør for h-e-l-e 1, halvleg? Arrest my case!
Arsenal er Engalnds Barcelona? Er FC Nordsjælland så Danmarks? Er Wislau Krakow Polens? Og hvem er Belgiens? Forstår ikke behovet for den slags kulørte sammenligninger. Og som selve matchen på Emirates i går viste, gjorde virkelighedens verden også denne til sørgelig skamme.
🙂 Som Spurs fan burde jeg jo hade Arsenal, men er tilbøjelig til at give Bendtner ret – de er englands svar på Barca – det nuværende Barca hold er måske det bedste hold der har spillet på planeten .. ? .. men Arsenal valgte modigt at spille deres offensive spil, og i sidste ende så var 2-2 jo flot … de fleste andre hold havde stillet med 10 defensive spillere og en ‘lone striker’ og forsøgt at smadre kampen, og så var det aldrig blevet en nydelse for os tilskuere – og selv Barcas mål var vel billige ? Et drop og en forsvarsfejl … ?
Sheringham
Indebrændte? Man har vel intet mod Arsenal, tværtimod – ikke sandt, Sheringham? Men det var sgu’ ret spektakulært som Bendtners selvfede ‘vi er England’s Barcelona’-udtalese blev sat i relief på aftenen af den ægte vare.
Og kapitulerede Arsenal ikke? Det så ellers sådan ud, lige indtil Theo Walcott kom på banen og startede sin egen modstandskamp. På det tidspunkt kunne udeholdet nemt have været 6-7 mål foran.
En meget smuk opvisning fra Barcelona’s side var det, men som underholdende kampe kommer og går, var den kvartfinale aftenen før mellem Lyon og Bordeaux mere fyldestgørende, ikke mindst fordi der her rent faktisk var to hold på banen.
🙂 mage til indebrændte Liverpool fans skal man lede længe efter … en fantastisk kamp … nuvel Barca spillede emminent, men hatten af for at Arsenal aldrig kapitulerede …
COYS
Sh.
“If Barcelona are a Ferrari, Arsenal are the guy who wears the Ferrari baseball cap, the jacket, and has the key-ring, but doesn’t actually own a Ferrari.”
Al den kritik Senór Rafel Benitez i denne sæson har fået , og til tider med rette, til trods. Så er jeg næsten sikker på at et Liverpool hold ikke i den grad ville have ladet sig udspille.
Men en underholdende fodboldkamp, det var det. Men damn hvor var Barcelona ineffektive.