Spår

Jeg holder af det svenske sprog og prøver at tale det, når jeg er i nabolandet. Hellere dét end det underlige valg af engelsk, som en del danskere tilsyneladende foretrækker. Og det er faktisk ikke så svært, det svenske.

En enkelt ting har altid slået mig: Med al respekt for vores modersmål virker det, som om svensk er et lidt mere sangbart sprog – hvorfor ved jeg ikke helt. Der er en hel del svenske musikere, jeg skatter højt for deres brug af sproget – lige fra Cornelis Wreesvijk, Lill Lindfors og Ulf Lundell til Jakob Hellman, Håkan Hellström (men ham lader jeg Jens om at skrive om), Bob Hund og Kent.

For et par år siden kunne jeg føje endnu en svensk sanger til listen. Da opdagede jeg – lidt sent – sanger/sangskriveren Tomas Andersson-Wij, omkring det tidspunkt da Sommar på speed udkom. Albummet fik hug fra en del anmeldere på grund af den store strygersektion, der optrådte på næsten alle numre. Nogen, der får et deja vu her? Interessant nok er samme strygerensemble, Stockholm Session Strings, også at finde på Kents En plats i solen, men her har ingen tilsyneladende bemærket det.

I al fald: TAW, som han ofte kaldes blandt de trofaste tilhængere i det svenske, har ofte fået ros for sine tekster, der er skarptskårne, fulde af gode billeder, aldrig trivielle og ofte følges med en god melodi. Med andre ord: her er tale om sangskrivning af høj kvalitet. Opsamlingsalbummet En introduktion till Tomas Andersson-Wij er fuld af eksempler, så start bare dér. Pastorinden, der er svenskætling, stod på TAW via denne skive og især “Hälsingland”, der kun findes her.

Tidligere i år kom så opfølgeren til En sommar på speed. Den hedder Spår, en noget mere nedtonet sag. De enklere arrangementer klæder TAW fint, melodierne er måske ikke helt så mindeværdige, men resultatet er stadig værd at lytte til. Start med den nedtonede, men dog hvasse “Svenska zombies” og gå videre til f.eks. den smukke “Sov ut alla bilder av oss”. Prøv at få fat i den udgave af albummet, hvor “Min första resa” – om TAWs første rejse, der gik til København – findes.

12 tanker om “Spår”

  1. Gud dukker op af og til hos TAW. I sange som “Vi er värd så mycket mer”, “Gud om du hör mig” og “Om det var Gud” er der noget af det. Men det fylder ikke så meget. Jens havde jo f.eks. knap nok opdaget det.

  2. Det er/var første spisested på højrehånd lige indenfor hjørneindgangen af Salu-hallen på Lilla Torget, lige diagonalt overfor Folk & Rock-butikken. Men sidst forbi var hele den gamle indkøbshal desværre lukket/væk/under ombygning, så jeg ved ikke. Bortset fra det hedder den fantastiske og ret enorme toast Hot Apache.

  3. (Ingenting) har ihvertfald hævet albumniveauet siden 2007. Det seneste album, Tomhet ideel tomhet, er nærmest…..ideelt.

    Diverse liveklip på youtube vidner også om, at livedelen har det glimrende.

    @ Unmack. I det der radioprogram hvor du kører i bil med Simon Kvamm til Malmø, fortæller du, at der er et sted hvor det er særligt godt at spise toast, (ved godt det er et stenet spørgsmål) Hvor ligger det ?

  4. Han får alligevel en chance … hvis [ingenting] var amatører i 2007, så er de forhåbentlig på vej et eller andet sted i 2010 … lidt melodisk larm er altid dejligt …

    Det er lige vad stationen fra 19 – 00 fredag aften – det hele er gratis og programmet er Emil Jensen 19,00 – Thomas A. Wij 21,00 og [ingenting] kl. 23,00 …

    Sh,

  5. Han har en dejlig lakonisk stemme, Wij, men han har aldrig overgået Ett slag för dig, hans andet album, der er en skøn plade. Der bliver for meget akustisk væveri over det på hans seneste par udgivelser. Det bliver så langt i spyttet. Og alle hans kristne indslag giver mig dårlige nerver :-/

  6. Jeg prøvede TAW’s første to plader, men måtte stige af – for meget vinduesglas mellem ham og den verden han synger om, til min smag.

    Ingenting blev set spille show en mørk aften i Göteborg, da vi var deroppe og indspille Aftenland Express. De var ret uformående på en scene, i bedste fald en yderst troværdig hyldest til begrebet amatørisme.

  7. Jeg giver TAW en chance på fredag – live i malmø … selvom det mere er Emil Jensen og [ingenting] der trækker …

    Sh.

Skriv et svar