En fodboldlækkerbisken

Historiens vingesus hænger uværgeligt i luften over monumentale Olympia Stadion i Berlin. Denne blogs ene bagmand er i den tyske hovedstad og vil for et par timer være tilstede der, tidligt fredag aften, når byens nynedrykkede Hertha BSC Berlin tager hul på årets sæson i den intensive – og i Danmark skammeligt oversete – 2. Bundesliga. Modstander er de utvivlsomt frygtindgydende Rot-Weiß Oberhausen ovre fra Ruhr, lidt nord for Düsseldorf. Storhed venter!

9 tanker om “En fodboldlækkerbisken”

  1. “48385 tilskuere til en 2. Bundesliga-dyst” – og 150.000 solgte Rasmus Seebach albums. Vildt!

  2. Tak for fællessangen, Sheringham.

    Og for LFC-opdatering/tanker, Rozzer. En teori er også, at Huang smækker sådan med døren, fordi han ved hans bud er ved at tabe.

    Mener han sin første interesse og entusiasme for Liverpool alvorligt, er det også en mærkelig opførsel, at miste tålmod så hurtigt, kun fordi klubbens board vil være sikker på at vælge den forsvarligt rigtige. Hvilket han jo isåfald næppe kan være. Alt for spændende!

  3. Lyder fedt Jens

    Imens du har været udsendt til Berlin, har jeg prøvet at holde styr på overtagelsesprocessen i LFC.

    Huang udsendte en pressemeddelelse igår, hvor han bekendtgjorde at han trækker sig fra forhandlinger. Hvilket sendte diverse engelske LFC fanfora i panikmode. Så stor er desperationen nemlig.

    Jeg, håber….og tror dog at Martin Broughton ved hvad han gør. Indtil videre ved vi, fra klubben, at bestyrelsen vurderer flere bud. Kun pressen har spekuleret i at Huang, var det eneste reelle bud. Grunden til den udsendte pressemeddelelse fra klubben i fredags, skulle angiveligt være at der kom et bud i 11 time.

    Jeg kan faktisk godt forstå at Martin Broughton ikke lader sig presse til at indgå en forhastet aftale. Såfremt der også er andre bud. Ifølge ham selv, er det om at gøre det rigtige denne gang for klubbens videre fremtid, og det må vi så have tiltro til han gør. Og indtil videre har han holdt ord om at forhandlingerne ikke vil blive gjort i offentligheden, i modsætning til Huang.

    Så det spændingen fortsætter, inden vi forhåbentlig kan få sat et punktum for de gældsplaget amerikanske fangearme der omklamrer vores elskede klub.

  4. Det lyder som lidt af en fredag aften – og det er godt nok en cheesy sang at synge på stadion … men det lyder da meget flot …

    http://www.youtube.com/watch?v=2Ijz2jOJPDQ

    .. de er mindst lige så kiksede oppe i Irland …

    http://www.youtube.com/watch?v=QZYqY4B8AQ8

    Sh.

    NB!Husk at der er Malmø Festival i den kommende uge Lars Winnerbäck i morgen, Band of Horses tirsdag og fredag kan man få et rigtigt svensk kick med Emil Jensen, Thomas Andersen Wii og [ingenting] – alt sammen fuldstændig gratis !

  5. 48385 tilskuere til en 2. Bundesliga-dyst mod Rott-Weiß Oberhausen – imponerende! Hertha blev overrasket og kom bagud, udlignede, kom foran, blev hentet og scorede så sejrsmålet 10 min før tid, andet hit på dagen af 17-årige Djuricin. Det 3-2-resultat vsr nok til at sende BSC på førstepladsen før lørdagens videre kampe.

    Stor ros til Hertha’s supportere i Die Ostkurve, der, selv når bagud, støttede mere højlydt op, end langt de fleste engelske Premier League-holds hjemmebaner formår.

    Må også lige nævne det vilde stadion. Fik billet på næstøverste række på balkonen i østkurven – formidabel udsigt over bane, spil og arkitektur supreme!

    PS – Mange tilskuere på Olympia bærer iøvrigt ‘Hertha BSC – You’ll never walk alone’-tørklæder og flag, men sangen der gåes på til – og synges stående med på – hedder ‘Nur Nach Hause’ og er Rod Stewart’s ‘Sailing’ skrevet om til tysk – dét kan vist gøres bedre…

  6. God kamp. Jeg var selv på Olympia Stadion i foråret, og ja, det stadion er monumentalt. Og et historiens vingesus. Herthas fans imponerede meget – de lå sidst i Bundesligaen, men alligevel en stemning og et fremmøde, der fik Nedre C og Faxe-tribunen til at fremstå forældretribuner til en miniputkamp.

    PS. Ja, 2. Bundesliga er skammeligt overset

Skriv et svar