Der er også musiknavne, vi ikke skriver så meget om her. I denne uge er der f.eks. en britisk gruppe, der udsender et nyt album produceret af Brian Eno.
Se Andy Gills kommentar her. Et lille citat skal I have som appetitvækker:
There’s no real sense of grappling with the social or political causes of the problems, just a bland emotional poultice applied to the wound. They’ve become the sonic security-blanket for millions of fans, their tracks sweeping by with the epic solemnity of state funerals, their huge, heartbreaking chord changes sucker-punching you with emotional logic while sapping any anger or political engagement – in the existential sense – that you might otherwise experience.
Et andet sted i artiklen bliver de pågældende musikere sammenlignet med dampet spinat.
Det er en fornærmelse!
(Jeg er nemlig meget glad for spinat, også når den er dampet.)
Ha ha Pete.
Ja, Gene er håbløst undervurderet, i min ydmyge verden. Der var engang jeg hørte dem meget, som årene er taget til, sker det ikke nær så tit. Men der findes stadigvæk perler af sange i deres bagkatalog og Rossiters mesterlig croon kan stadigvæk få mig i knæ.
Marrs healers, var indfriede ikke forventningerne. Hans stemme og sangene, var ikke i top, en sammenligning med Bernard Butlers underpræsteret solo karriere, kan være på sin plads.
Marr, sætter jeg personligt utroligt højt. Både som medlem og sangdkriver i The Smtihs, og Johnsons sparringspartner i The The.
Man kan læse Ralf Christensens anmeldelse af det nye album fra den pågældende gruppe på http://www.information.dk/160803
– og her bemærker jeg, at jeg ikke hader gruppen, men undrer mig højlydt over, at folk lader sig betage af noget, jeg finder kedeligt.
Rozzer? Men Gene er fedt?
Ha ha. Boomslang med Johnny Marr og Healers, er virkelig et bevis for langt ned af bakke det er gået for gode hr. Marr, siden han forlod The The:-)
Ang. Coldplay, så ejer jeg alle deres albums. Lytter til dem fra tid til anden, med fornøjelse. Også det nye, selvom der igen er alt for meget..suk..U2 over det
At dømme ud fra Gills lange artikel er der da noget om snakken – selvom ordet hade måske skulle have være erstattet med nedgøre. Min kommentar kom såmænd bare, fordi jeg ville have været mindre overrasket, hvis der var blevet skrevet positivt om Dansk Folkepartis flygtningepolitik her på pergamenterne….
Jeg kan skide godt lide LOST i den akustiske version fra den nye (kommende) plade….men hvad ved jeg. Jeg har sgu et eller andet sted en svaghed for Coldplay.
Kan rigtig godt lide deres første – senere gik der for meget stadion i foretagendet – og det er der stadig bedømt på Viva La Vida, men et eller andet sted er det ok i min verden. Masser af musik ind og ud af øret. Jeg ejer eksempelvis også BOOMSLANG med Johnny Marr and The Healers!!!!! Og synes at Down On The Corner er et fedt nummer!
Det var da helt vildt så personligt det kan blive opfattet, når nogle ikke kan lide noget musik man selv godt kan lide. Er jeg blevet forelsket i den samlede produktion fra Snotbucket eller Bamses Venner går der da intet skår af mig hvis folk går hen og siger “jeg synes det der er det værste lort.” “Well, godt for dig”…
Billy Budd, det er hverken ‘hovski snovski’ eller snobberi, at give udtryk for, man har spildt sin tid en aften i Forum i Coldplay’s alt andet end charmerende selskab, det fucking gratis entre eller ej. Det var virkelig en Celine Dion af en koncert. Måske unuanceret sagt, martin sim, men påtaget, det er det sgu’ ikke.
Hvorfor skal en løs kritisk musikalsk vinkel så ofte møde den danske bonerte misstemning, at man nok hellere burde holde kæft, hvis lugten i bageriet giver en migræne? De ret få artister vi kommer negativt omkring her, kan der læses masser af mindst ligeså useriøs men til gengæld ekstatisk hype af utallige andre steder – mon de utilfredse stemmer i denne Coldplay-snak er ligeså langt fremme i skoene dér omkring begrebet ‘unuanceret kritik’? Det håber jeg…
PS – Eddie, at dømme udfra omtalte band’s massive popularitet, har du alt andet end ret i den antagelse.
PPS – Og ja, Celine Dion er fransk-canadisk slang for hundelort.
Hade? Kræver had ikke en form for følelsesmæssigt engagement? Jeg hader Søren Krarups holdninger. Coldplays musik lader mig uberørt.
Ja, det er blevet moderne at hade Coldplay.
Hver sin smag. Personligt synes jeg at alle Coldplays albums er fremragende. Ikke mindst X & Y!
Kritikken af dem i denne tråd virker påtaget og unuanceret.
“Kom..lad os blære os med hvem der hader Coldplay mest og hvem der først smed deres debutalbum ud…”
Nogle er glade for Coldplay …
Jeg checker altid lige om den musik jeg lytter til er skadelig for sjælen på dette amerikanske kristenfundamentalistiske website:
http://www.pluggedinonline.com/music/
Det er meget svært at finde moderne musik, der ikke i det mindste bare indeholder “mild profanity” eller det der er meget, meget værre. Selv U2 kan være farlige, men Coldplay kan ikke gøre en amerikansk søndagsskoledreng fortræd …
Sikke dog en gang useriøst sludder omkring Coldplay.
Der er næppe mange af jer, som har hørt den nye plade. Det er nu ikke fordi, at jeg synes er særlig spændende, men at Coldplay ikke engang er værd at se gratis, er da en gang værre hovski snovski – JENS.
Jeg vil tillade mig at mene, at debut´en er fantastisk fra start til slut. Smuk og gribende. Pladen blev præsenteret helt formidabelt i et udsolgt Store Vega. Her var der mange, der ligesom mig, havde en god aften. Sikke en masse ignoranter, der holder af Coldplay.
Det er sgu fint med noget humor, men snobberri er lige til at brække sig over. Men det er jo bare min mening.
Nej, ikke det nye.
Nå, men I har så slet ikke hørt albummet?
Det forekommer usandsynligt. Coldplay-guitaristen er måske habil, men alt for anonym i st spil. En uinspireret forstads-Edge, hverken mere eller mindre. Selv ham guitar-U2-dronen fra The Editors har mere selvstændigt at byde på.
Nu påstår du vel tilsvarende jeg også en overgang har været formand for Coldplay’s danske fanclub…?
Man bør ikke forurene vandet med den slags!
Var det ikke noget med at jeg engang (i lyset af første album) sagde noget om om at den pågældende gruppe var kedelig, hvortil den person, der nu har sendt sit album til fiskene, svarede at deres guitarist da var meget god?
Guilt by implication, Pastor – hvor vover du!?
Har ikke ejet flere, kun én – YOY eller hvad den hedder. Købte med på en sommerferie, dels af nysgerrighed over de utallige positive anmeldelser, dels i mangel af bedre. Nu sover den hos fiskene.
Blev også inviteret til Coldplay-show i Forum og gik åbent. Den velfriserede fejltagelse begåes ikke igen.
Jeg vil gerne have ført til protokols, at jeg aldrig har ejet noget Coldplay. Og jeg fatter altså ikke, hvad den skjønne Gwyneth vil med ham tøsestemmen, når hun kunne få mig.
Faktisk har jeg engang ejet det første album med den pågældende gruppe. Albummet købte jeg under en sommerferie i Nice baseret på en kombination af nedsat pris og citater fra meget positive anmeldelser på en mærkat på cd’ens æske. Der var sammenligninger med The Verve og hvad ved jeg (og jeg havde lige købt Richard Ashcrofts solo-debut). Sådan kan man være så naiv; jeg anede ikke hvad det var, jeg gik ind til.
Jeg ved, at også Jens har ejet flere albums med gruppen. Forhåbentlig har han gjort det samme ved sine eksemplarer, som jeg gjorde ved mit.
Jo-jo, men kræsne børn får ofte at vide, den frygtede spinat rent faktisk ikke smager af spinat, og de derfor godt vil kunne li’ den. På samme måde fortælles vi andre, Coldplay er både originale og medrivende. Så spinat og Coldplay har ialfald det tilfælles, at udsagnene om dem begge er løgn.
Hvis Coldplay er mad, så er det snarere en magnumbøtte af Ben & Jerry’s-is, som man kan sidde i sit nattøj og skovle i sig mens man sidder som Bridget Jones i sengen.
Meget usundt i større mængder og tvivlsom terapeutisk virkning på kort sigt.
Spinat er jo en delikatesse. Enig i at den sammenligning er uhørt.