Now, back at CBGB's…

En flyer fra back then i New York City. Television og Talking Heads på samme aften. Eller The Ramones og Blondie OG Talking Heads. Hvordan pokker mon et band ved navn Hambone Sweets lød? Opfind snart den tidsmaskine, please!

4 tanker om “Now, back at CBGB's…”

  1. Jeg kom forbi 315 Bowery den anden dag. Det der engang var CBGB & OMFUG var nu en tøjforretning og et galleri, Morrison Hotel, der dog hylder CBGB og de bands, der spillede der, med en glimrende udstilling.

  2. Sad i nat og surfede hvileløst rundt, da iTunes’ indbyggede shufflealgoritme mente det var tid til at høre Unlit Hallway fra Sun Kil Moons album April der udkom i samme måned i år.

    Jeg tænkte på, at dette album for mig stadig er årets mest bevægende og måske det allersmukkeste Mark Kozelek overhovedet har bedrevet.

    Da banjoen satte ind omkring ca. 2:16 slog det mig, hvor uendelig stor lyst jeg har til at opleve dette band live, og instinkivt surfede jeg ind på bandets hjemmeside for at erfare, at de spiller i Malmö lørdag den 6. september, og at der stadig var billetter til den ydmyge pris af SEK 150 stykket.

    Nu har jeg så lige downloadet 4 stk. og er så meget oppe at køre over det at jeg blev nødt til at dele det med nogen, der kan forstå hvordan det føles. 🙂 Det bliver SÅ fantastisk fedt!!

  3. Google røber meget. Hambone Sweets er et hedengangent amerikansk cigarmærke:

    Ejerne af Hambone Sweets var næppe aktive antiracister.

    Der er mindst to orkestre, der har kaldt sig Hambone Sweets. Det ene har spillet cajun-musik, så det er nok ikke dem, der er nævnt på opslaget ovenfor. Det andet er nævnt kort på

    http://black2com.blogspot.com/2007_05_01_archive.html

    og ordet “aggro” antyder, hvad vi har fat i.

Skriv et svar