Blog, Rocknroll

Top-5 i et afdødt udtryk?

20 kommentarer

Læste et nekrologlignende skriv i den engelske avis The Independent (http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/music/features/rock-art-rip-899779.html), der diskuterer, om hovorvidt pladecoveret er helt færdigt, dødt som udtryksmiddel og selvstændig kunstform. Husker selv de første år med CD’s, hvor svært det forekom at nøjes med den indskrænkede visuelle oplevelse af en så lille plastikbeklædt flade, det format-perfekte LP-cover var blevet overhalet af. Men CD-coveret i al dets tarvelighed synes alligevel nu en design-luksus ved siden af det minimale frimærke, der skal udgøre sig for cover på iPods, når der i stigende grad købes og downloades musik via net. Lad os tage en top-5 over favoritcovers og se om der overhovedet er noget fra de seneste 5-10 år, der har gjort stort indtryk. Denne sides bud følger snart, men først er det jer – top-5 i favoritpladecovers, anyone..?

20 tanker om “Top-5 i et afdødt udtryk?”

  1. Her, et par dage senere, er jeg stadig i en mild choktilstand over at Mews seneste er nævnt. Producenterne bag Photoshop må have lyst til at sagsøge folk, når de ser deres produkt blive misbrugt så groft.

  2. Att: Morten Ramone
    Bare en dårlig joke.
    Du skrev curry, altså betegnelse for krydret mad, men mente nok Quarry, som vist betyder stenbrud?

  4. Hmmm den er svær, men her er mit bedste bud:

    Cream – Disraeli Gears
    Leonard Cohen – Death of a ladies man
    Nick Cave – The Boatmans Call
    Prince – Purple Rain (Kan det blive mere firser???)
    The Beatles – The White Album

  6. Erling, jeg misforstod dig, sorry. troede mente hvorfor man overhovedet gider eje plader fysisk…

    Grimme covers kan være skræmmende. Var det måske derfor det tog R.E.M. så lang tid at blive lagt mærke til af pladekøberne…?

    Køber selv aldrig en plade på coveret alene. Fandt, før de blev skrevet om, Interpol’s debut på import, og syntes den så vild ud. Tog den alligevel ikke med, før jeg først havde hørt de 3-4 første sange inde i pladeshoppen. De var heldigvis ligeså skarpe som coveret!

  7. Jamen Jens, du tager da ikke bare de 10 første der står på hylden – der må være noget der tænder? Nogen gode eksempler på, for eksempel et dårligt cover eller dårligt navn, hvor der gemte sig noget genialt musik bagved? og hvorfor købte du så pladen alligevel?

  9. Erling, der er ikke noget bedre end at købe plader, man ved man vil komme til at holde af, tage dem hjem, åbne dem, studere og røre ved coveret, mens musikken åbenbarer sig første gang. Det er ægte luksus.

    Jeg har købt nogle af mine yndlingsplader flere gange, bare som spontan indskydelse, det selvom de allerede står høreklar hjemme. Tror jeg har investeret i f.eks. The Clash’s London Calling 6-7 gange.

  10. Ja PSB´s Very i orange plastic med nubber er et anderledes album.

    Har ikke rigtig nogen liste, men kom, allerede da jeg læste pastorens indlæg om pladeforretninger i Canada, til at tænke på hvad der får folk til købe pladerne? Når I står og bladre stakke af CDér igennem hvad er det så der får Jer til at stoppe og købe det?

  12. Cat Powers Jukebox i 2-cd digipack gatefold udgaven i sølvpapir/pap er enkelt og flot som samlet værk. Og det er vel udfordringen hvis man fortsat vil sælge de fysiske formater? Pet Shop Boys har lavet spændende ting med cd-formatet f.eks. “lego udgaven” af Very…

  13. Morrissey: You are the curry

    Morrissey: Ringleader of the tormentors

    interpol: our love to admire

    massive attack: 100´th window

    l.o.c.: xxx-coture/ melankolia

  14. Et bud på fem flotte og bemærkelsesværdige danske covers siden 1990 -undskyld et vist personsammenfald af de udøvende kunstnere inde bag papiret:

    1. Love Shop: Go! (hun er for lækker)
    2. Love Shop: Billeder af verden (herlig kitch)
    3. Henrik Hall: Solo (cool)
    4. Unmack: Vejen hjem fra rock´n roll (på vej)
    5. Lars HUG: Kiss and hug from a happy boy (stor kunster, både i toner og på papir)

  16. Da jeg helt sikkert har glemt/overset nogle covers, er denne en umiddelbar liste over 5 flotte/ekspressive covers:

    Led Zeppelin: Houses of the Holy
    The Clash: London Calling
    Nirvana: Nevermind
    Joy Division: Unknown Pleasures
    Velvet Underground & Nico: “bananpladen”

  17. de danske favorit covers;

    Unmack – Aftenland
    Kashmir – No Balance Palace
    Mew and the glass handed kites
    Trentemøller – the last resort
    Henrik Hall – solo

    af udenlandske;

    Grinderman – Grinderman
    Kent – du og jag döden
    Nirvana – Nevermind
    The Smiths – Strangeways here we come
    The Good the Bad & The queen

  18. En rigtig herre top-5

    1. Bullet for My Valentine: Scream Aim Fire

    2. Eddy Shaver: Baptism of Fire

    3. Motörhead: Iron Fist

    4. Entombed: Wolverine Blues Redux

    5. Slayer: Reign in Blood

  19. Hurtig top 5 fra de sidste par år, alene inspireret af de tarvelige små billeder i Media Players albumliste 😉

    1. Caribou: Andorra
    2. The Besnard Lakes: … Are the White Horse
    3. Okkervil River: Black Sheep Boy
    4. Burial: Burial
    5. Lambchop: Is a Woman

    På forskellige måder klarer de godt at ramme stemningen i musikken lige på kornet.

Skriv et svar