What’s so funny?

I går havde både R.E.M.’s Michael Stipe, New Order’s Bernard Sumner, Talk Talk’s nu afdøde Mark Hollis og Cocteau Twins’ Robin Guthrie’s fødselsdag, men i dag er det et album som kan fejre år. 5. januar 1979 udsender Elvis Costello and the Attractions Armed Forces, der med sin mere imødekommende lyd og fængende melodiske sange bliver en af det års centrale udgivelser, der cementerer Costello som en af efterpunkens mest hørte britiske sangskrivere. Normalt ville man logisk markere Armed Forces med en af dets to singler, den nærmest Abba-melodiske ‘Oliver’s Army’ eller bittersøde ‘Accidents Will Happen’, men nutiden kalder nok mere på det bonus-nummer, der kun findes på den nordamerikanske version af pladen; ‘(What’s So Funny ‘Bout) Peace, Love And Understanding’…

4 tanker om “What’s so funny?”

  1. En top-10 svær herfra, da jeg havde album 2>5 så tæt inde på livet, at de uværgeligt vil komme først. Hvad sikkert er unfair, I know, for EC har lavet så mange stærke ting siden også. Så kom hellere med din liste her, 1888, den er sikkert mere afbalanceret.

    En af de ti på min, en utippet outsider, vil være Now Ain’t the Time for Your Tears, det helt igennem Costello-skrevne, forslåede, akavede men overraskende stærke album Wendy James (hende fra Transvision Vamp) udsendte i 1993.

  2. En album top 10 fra den produktive herre?

    Her er det oftest Brutal Youth og albumet med Burt Bacharach, der vendes tilbage til…

Skriv et svar