Dagens tredje nye single denne fredag morgen er fra Robert Smith’s erklærede favoritband, skotterne fra The Twilight Sad, hvis nye album It’s The Long Goodbye udsendes slut-marts. Storladen britisk musik med distortion-knitrende molakkorder tager os vel altid hjem, hvor vi kom fra her på siden. Men trygheden må ikke blive for stor; så virker netop denne dunkle musik jo ikke. Flere aflytninger må afsløre om det er tilfældet, eller om The Twilight Sad muligvis bare har begået en regulært god sang…