Aftenland Express Tour Mk. II

Starter med en slags Copenhagen-surburbia Screaming-weekend, fortsætter vestpå, helt ud forbi Herning, kommer hjem til Århus, rammer spillestedsforsømte Odense, før der tilsidst tændes af midt i København. Yep, vi taler selvklart om Jens Unmack & Slagternes efterårsoffensiv, Aftenland Express Tour Mk. II. Den går mere detaljeret sådan her:

20/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus
21/09: Albertslund, Forbrændingen,
22/09: Lyngby, Templet
27/09: Roskilde, Gimle
28/09: Herning, Fermaten
29/09: Århus, Voxhall
04/10: Esbjerg, Tobakken
06/10: Vordingborg, Stars
11/10: Odense, Kræz
12/10: Haderslev, Månen
13/10: København, Pumpehuset

31 tanker om “Aftenland Express Tour Mk. II”

  1. Hmm, havde tænkt mig at tage til Odense. Men det er måske en dårlig idé…?
    Tror nu jeg kommer uanset hvad. Men hvis det er en café, skulle man måske købe billet i god tid?

    Jeg er ligeglad med duller og trendy fyre – bare de holder mund under koncerten. Det er som om det er mere og mere normalt at gå til koncert og samtidig snakke…………..

  2. Intet ros, ingen duller. Det bliver all-male groupie aften i Odense 😉

  3. Well, whatever.. der er vel entré til at holde rosset ude! Jeg er i øvrigt villig til at bringe mit brokkeri til holdt, mod at Unmack i Odense går på scenen til Moi Caprice – I Hate This Place, But I Go There To See You.

  4. vil give lai ret, nu må vi lige slappe af. Den her gode nyhed om en tour er blevet lidt overskygget af et Odense trip.
    Jeg har helt lyst til at tage turen til Odense og være med til at trodse det som der synes umuligt. god koncert oplevelse på et åbenbart skidt sted.
    skulle det ikke lykkes, så bare for at få den gode griner ud af det, og så sige.. Jeg var der 😉

  5. Beklager hvis ironien faldt til jorden Martin…
    Men alvorlig talt så synes jeg da, at det er mærkeligt at brokke sig over, at der kommer god musik til byen. Jeg vil gætte på, at publikum i Aalborg vil være klar til at tage til Baghuset eller Skraaen for at høre Jens, hvis det var muligt, også selvom de ikke når Studenterhuset til sokkeholderne, og Studenterhuset jokker jo klart i spinaten ved ikke at sige “go” igen.
    Kort sagt hellere god musik på et “dårligt” sted end ingen musik. Come on Odense!

  6. Tror mit fineste LS moment (bortset fra CS-Sreaming) var i Odense, på Rytmeposten, ganske tæt på milktrain.
    Så dårlige omgivelser eller ej… Jeg vil smide penge på, at Slagterne piller Odense ned. Det er tidligere set, at dårlige rammer har haft gavnlig effekt på det endelige resultat – se blot på Herfølge!
    Og Kræz lader da til at være et godt sted.. Der er både Ale no. 16 fra Østfyn og Heineken fra Amsterdam i baren!

  7. Jeg vågner i byen hver dag og min første tanke er da som regel “fuck regel” og sekundært “i det mindste er det ikke Herning”. Og det skal da sikkert nok blive ganske fint, men irritationen over, at det er på Kræz vil ikke dø..

  8. Hej Jens – og Martin og alle I andre.

    Jeg synes at det er fedt I ser forbi Odense, men jeg synes godt nok også at I (og Jeres publikum) havde fortjent bedre end at være baggrundsmusik på en supertrendy cafe, hvor en del af publikum kommer for at blive set og ikke for at høre musik.

    Når det så er sagt, så synes jeg at det er en fed indstilling I har når det nu ikke kan være anderledes, og lad mig med det samme sige, at jeg overhovedet ikke tvivler på, at I vil gøre mine og andres bekymringer til skamme, og levere en som altid uforglemmelig oplevelse.

    Jeg er ked af at mit indlæg har kunnet misforstås, men jeg synes egentligt bare at I eddermame skal give den en ordentligt skalle, så “dullerne” spiller deres mojitos af bare befippelse… 🙂

    Glæder mig som sagt til at se Jer og håber på, at jeg kan få Odense passet ind i planerne.

    Undskyld, at mit første indlæg sådan har levet rav i den!

    Kh

    Susse

  9. martin og Susse_35, kender som sagt intet til stedet, men der findes INGEN andre muligheder, hvis vi skal forbi nu.

    Kunne være det nemmeste i verden at spille langt udenom, men det hænger dårligt sammen med de super aftener vi før har haft i byen – ville I virkelig foretrække man sagde ‘fuck Odense’ og blev helt væk…?!?

  10. Kiss Away Trail kunne jeg forestille mig var et udslag af lokalpatriotisme, men bortset fra det er Odense helt til rotterne. Studenterhuset er lukket før tid pga økonomisk rod og åbner først igen næste år, Magasinet er lukket pga ombygning og Rytmeposten er ramt af midtjysk middelmådighed. Eneste alternativ havde været Alibi, der har ganske fine lokaler.

    ..og mojitos? Det er en massepsykose grundlagt af duller, i stil med lændtatoveringer og piercinger over kyssetøjet, alle springer med på vognen og alle fortryder det om et par år.. så må de metroseksuelle brokke sig hvis de synes jeg tager fejl, men jeg prædiker altså sandheden!

  11. Som fuldblods storkøbenhavner kender jeg intet til Odense eller Cafe Kræz, men en hurtig Google-search afslører at The Kiss Away Trail også har spillet der i Februar. Gaffa’s anmelder har dog heller ikke de store roser til stedet…

    http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=32936/artist_focus=25156

    Anyway, det er jo ikke Jens Unmacks skyld hvis Odense ikke kan diske op med et bedre spillested. Det vil være synd for byen at blive sprunget over igen, og jeg er 100 på at de kan få noget fedt ud af det alligevel. Jeg mener, de er jo rutinerede folk der har prøvet lidt af hvert, og formodentlig har de stået i lignende omgivelser før og alligevel leveret varen. Og så ligner Kræz da en af den slags steder der har en bartender der en gang har været med i et realityshow der kan blande deres G T’ere inden showtime 🙂

  12. Hejsa alle sammen – og ikke mindst Jens eller andre fra bandet hvis de læser med her.

    Det er min første kommentar her i forummet, så jeg håber I tager godt imod mig – jeg har været fan længere end jeg selv vil være ved!

    Glæder mig vildt til at se Jer igen i Århus og så aftenen før min fødselsdag!!! Yeah!

    Og alt ære og respekt for at I ikke ønsker at springe Odense over igen igen, men Kræz i Odense- det kan I da ikke mene? Jeg mener – deres nachos er rigtigt gode (og dyre) men det er jo i bund og grund en café/spisested, og så endda ikke en særlig hyggelig en af slagsen.
    Publikummer kan der da vist heller ikke være synderligt mange af – og de skal vel sidde i cafésofaer og ved cafeens borde – eller hur?

    Er I helt sikker på at I ønsker at byde Jer selv det? Deres såkaldte scene er ikke en scene og der er dårlig lyd.

    Hvis I virkelig kommer, så håber jeg, at så mange som muligt herfra dukker op (selv vil jeg gøre forsøget og besøge forældrene, når jeg nu er der alligevel) så I i det mindste har et godt publikum til at tage imod Jer, og oplevelsen ikke bliver alt for traumatisk.

    Det er vitterligt ikke for at male fanden på væggen, men måske det var en idé at besøge Kræz inden, så I selv kan betragte omgivelserne?

    I har fandme fortjent bedre – og undskyld at jeg bander…

    Tak for mange gode (og kommende) musikoplevelser.

    KH

    Susse

  13. God idé Erling – det ser vi lige på. Sådanb en tre aftenenr i forstadsland er ikke helt galt, og Templet i Lyngby er i hvert fald et OK sted!

  14. Glæder mig allrede til 3 uger med koncerter og forventer selvfølgelig en vognfuld jyder til åbningen af Copenhagen-surburbia-tour i Vanløse. Det ville da være en fin lille gestus efter det sjællandske besøg på Jylland-surburbia-tour tidligere på året.

  15. Jeg spørger lige om noget for emnet helt uvedkommende: Må vi få de komplette tekster til Bonus Go!?

  16. Åhja, Simon.. Jeg så Fermaten søgte en spillestedsleder, hvor ville jeg dog ønske han tog hjem og passede sit gamle job. Trist for Rytmeposten er faktisk blevet et ganske fint sted. Det er så slemt, at det er tæt på at jeg savner det korrupte, fedladne, pothovede til en forgænger..
    Men kan det ikke være anderledes, så må jeg jo tage en aften med Mojitos og modetøj på min kappe, så kan vi jo altid rulle os i møget andetsteds bagefter..

  17. Hey martin.

    Vores koncertbureau Beatbox og Rytmeposten er slet ikke på talefod pga. sidstnævntes bookers urealistiske verdenssyn, og Magasinet er lukket for ombygning, så der har mildt sagt ikke været meget at vælge imellem.

    Synes dog ikke vi kan leve med endnu en gang at springe Odense over, så da en mulighed viste sig slog vi til. Kender intet til det pågældende sted, udover at Oh No Ono også har været forbi, men er sikker på vi nok skal kunne retfærdigøre vores tilstedeværelse der på selve aftenen – håber du og andre gode kræfter vil være med os, udebane eller ej!

  18. Kræz??? Nu stopper det her vanvid kraftedeme! Hvordan fanden kan man vælge det elendige hipstersted til noget som helst andet end Paradise Hotel finalen på storskærm. Så skulle i hellere have sprunget Odense over endnu engang. Jøsses, for en nedtur.

  19. Ja, Nørresundby vil være endnu bedre!
    Hvad med under broen hvor spritterne holder til – der plejer gerne at stå en udrangeret sofa som vi kan sidde i!

  20. har billet til Pumpehuset…

    overvejer at tage Express screaming turen 😉

    Vanløse-Albertslund-Lyngby-Roskilde….

    tror ski jeg vil gøre!

    bliver for nice.

  21. Iiih, sikke mange steder du kommer til efteråret.

    Haderslev er jo min hjemby og jeg må hellere dukke op der. Ellers er jeg sikker på at komme til Århus og måske Odense og Pumpehuset…

    Glæder mig

  22. Ingen Aalborg-koncert? For fanden da.

    Kan I ikke få lov at spille et andet sted end Studenterhuset, hvis deres noget uvenlige politik betyder at I ikke kan komme der igen før endnu et album er ude?

    Selv Skråen er bedre end ingenting! Ellers foreslår jeg mine forældres have!

Skriv et svar