Omkring tidspunktet for udsendelsen af Years of Refusal (2009), Morrissey’s niende soloalbum, begynder Martyren af Manchester live at fremføre den gamle The Smiths-klassiker ‘This Charming Man’. En ikke helt teknisk let sang, der i Morrissey’s hænder kun fremviser hvor inkompetent ubehjælpsomt hans backingband efterhånden fremstår, ikke mindst efter afskeden med Alain Whyte’s guitar og tilføjelsen af hans erstatning Jesse Tobias. Sangens fjerlette melodiske Johnny Marr-guitarfigurer afløst af groft gråt barettråd blottet for nuancer og finesse, nej vel?!
På Years of Refusal er producer Jerry Finn (fra You Are the Quarry) tilbage igen, men lykkeligvis lykkes han langt bedre med sit transformationsarbejde denne gang. Måske fordi han får lov at gøre det han har skabt sit amerikanske producernavn på, nemlig at lave en enkel og hårdtslående rockplade, man som lytter bedst kan skære sig på. I min kritiske bog er Years of Refusal som sådan slet ikke så dårlig som sit blakkede ry blandt de professionelle kritikere. Tværtom synes jeg dens til tider næsten Sex Pistols-punkagtige attack klæder sangerens misantropiske livsbitterhed, samt hans bands åbenlyse musikalske begrænsninger, ret optimalt.
At Alain Whyte (borte fra band og indspilninger, men her for sidste gang stadig storleverandør af musik), Boz Boorer, ja, selv ellers så ordinære Jesse Tobias, har skrevet en flok numre, der rækker over det aggressive, det tungt insisterende, det bittert søde, det indimellem samlende melodiske, gør fra denne lyttecentral Years of Refusal til en måske knapt så kvik men dog afholdt slægtning af favoritten Southpaw Grammar (1995). Der trykkes hårdt og tungt til undervejs, endda så motoren næsten brænder sammen i afslutningsopløsningen ‘I’m Okay By Myself’. Men gud, hvor det dog klæder Morrissey’s endeløse tankestrømme her endelig at blive overmandet af – og forløst i – simpel rå feeling.
Det direktehedens velgørende knytnæve-kys opleves på denne samtidige BBC-fremførelse af albummets ‘All You Need Is Me’…
Okay så, her en personlig Top-5 i tracks fra Years of Refusal:
1. Mama Lay Softly On The Riverbed
2. All You Need Is Me
3. I’m Okay By Myself
4. One Day Goodbye Will Be Farewell
5. That’s How People Grow Up
Ja, for satan. Smæk for skillingen og skønt med en midaldrende Moz, der endelig kan bide ordentligt fra sig igen.
“I was a small fat child in a welfare house
There was only one thing I ever dreamed about
Fate has just handed it to me
Whoopee!”
Og SÅ fedt at se ham på Posten i Odense, omend det var lige før at han forlod scenen halvvejs inde, da en idiot på forreste række blev ved med at råbe “wanker!” efter ham under “Seasick Yet Still Docked”. Han blev heldigvis smidt ud.
1. Something Is Squeezing My Skull
2. All You Need Is Me
3. Black Cloud
4. One Day Goodbye Will Be Farewell
5. I’m Throwing My Arms around Paris
1. All You Need Is Me
2. Mama Lay Softly On The Riverbed
3. It’s Not Your Birthday Anymore
4. I´m Throwing My Arm Around Paris
5. Black Cloud
‘There’s a naked man standing, laughing in your dreams
you know who it is, but you don’t like what it means……..’
Enig… Jeg er også vild med den punkede lyd… Jeg hører stadig tit albummet i sin helhed!
1) Skull
2) Paris
3) All You Need is Morrissey (t-shirten, jeg købte)
4) Birthday
5) Carol
Fin beskrivelse Jens.
Jeg er vild med det bizarre cover. Der var også en del bizarre t-shirt, som blev solgt på deres turne. Eksempelvis bandet nøgne kun dækket af en vinyl-plade. Den den måtte jeg bare have. Min favorit er dog Morrissey med katten oven på hovedet 🙂
Jeg kan rigtig godt lide pladen. Ikke så mange dikkedarer her og ganske fine tekster.
1. Something Is Squeezing My Skull
2. All You Need Is Me (fed titel)
3. One Day Goodbye Will Be Farewell
4. I´m Throwing My Arm Around Paris
5. That’s How People Grow Up