Det lykkedes mig at glemme et nævne et enkelt album i min kaminpassiar med Jens. Det er ikke glemt fra top ti-listen, men det fortjener at blive nævnt. Så det gør jeg nu.

Skying med britiske The Horrors hørte jeg faktisk en del, da det kom. Her er det britiske ensemble igen i bevægelse, væk fra albumforgængerens tilløb til krautrock og lange forløb, over mod et mere poppet og langt mindre dystert udtryk. Denne bevægelse er set før, nemlig hos Simple Minds for 30 år siden, og det er da også dem, The Horrors minder mig om i højdepunkterne på Skying. Ikke Simple Minds fra deres hule stadionperiode, men fra Sons and Fascination/Sister Feelings Call og New Gold Dream. Nummeret “Still Life” er med sit arrangement, hvor enkle synth-flader drives frem af en bas, som taget ud af denne fjerne tid uden af den grund at virke som en gang retro.