The National

Endte lidt tilfældigt i Vega for nogle timer siden, efter en smittende seks-stjernet anmeldelse i Berlingske, lige til starten på den anden aften dér med The National. Et vildt, medrivende og uforudsigeligt show med dette ret upåagtede men topskarpe New York-band blev det. Faktisk en endnu større oplevelse, end den berygtede på Christiania for to-tre sæsoner siden. Næsten ingen kan måle sig med dem lige nu, så jer i Århus, søg ned på Train, hvor The National kaster perlerne i aften. Nok sagt.

14 tanker om “The National”

  1. Jeg havde desværre ikke mulighed for at se The National i denne omgang, da jeg var udenlands. Også inspireret af koncerterne herhjemme, som jeg gik glip af, valgte jeg at besøge Caroll Gardens i Brooklyn, hvor bandet angiveligt blev dannet, efter at medlemmerne fra Cincinnati, Ohio, mødte hinanden der.

    http://www.nycfoto.com/showPicture.php?pictureID=24131&pageStart=72&albumID=522&start=85

    Et behageligt, meget grønt og faktisk overraskende stille middelklassekvarter, der historisk har været beboet af forskellige immigrantgrupper, i sydlig forlængelse af Brooklyn Heights. Virkede slet ikke så ny-hipt som Williamsburg eller bohemeagtigt som nogle kvarterer på Manhattan.

    Jeg så koncerten i Amager Bio sidste efterår. Det var en god koncert, men jeg blev alligevel en smule skuffet og ikke så “carried away” som håbet. Men jeg vil ikke afvise, at mine høje forventninger var den væsentligste årsag til det. Og måske kunne det ligne et mønster, at den anden af bandets back-to-back koncerter er mest vellykket. Jeg mener, at den følgende koncert i Vega også fik bedre anmeldelser af dobbeltgængerne.

  2. The National var ingenting i ulidelighed, til torsdagens Iron & Wine koncert stod kondensvandet synligt op fra publikum allerede før bandet var gået på. At koncerten så samtidigt var rærlig, gjorde den samlede oplevelse ganske fæl.

  3. Bestemt ikke den eneste. Det var grotesk varmt. Jeg tør ikke tænke på hvordan det havde været da vi faktisk havde hedt vejr her. Det var heldigvis langt bedre tirsdag aften.

  4. Var jeg den eneste, der var totalt tynget af de 50 varmegrader, som havde sneget sig ind i Store Vegas koncertsal (om mandagen, i alt fald)? Det gjorde, at jeg havde svært ved at koncentrere mig 100 % om, hvad der foregik på scenen og kom ud af højtalerne.

  5. Helt enig; tirsdagskoncerten var en tand bedre. Ligesom den var den snas bedre, deres mandagsoptræden senest i Vega – hvor de ellers havde været pænt forrygende allerede om fredagen på Amager!
    Men mandagskoncerten var dæleme også god, selv om den ikke var så vild som den seksstjernede hyperbole siger. Den havde sin klare charme 😉

    I øvrigt, hvis man vil høre den nye sang var nogen så elskværdig at filme den:
    http://stereogum.com/archives/video/new-live-national-a-thousand-black-cities_014451.html

    – og tusind tak for det, hvis vedkommende læser med her!

  6. Anmeldelsen i Gaffa (fra tirsdagskoncerten(som jeg først har læst efterfølgende)) giver også indtryk af noget mere og andet end mandagskoncerten. Jeg var skam tiltalt af koncerten om mandagen, jeg havde bare håbet på en koncert jeg ville elske og ære resten af mit liv – måske jeg kom 24 timer for tidligt?

  7. Martin, jeg har selv set dem før, og alligevel overraskede de.

    Dobbeltgængerne i Vega udtalte samstemmende, tirsdag var ret forskellig – og endnu bedre – i forhold til mandag, med anderledes uhm…løssluppen stemning på scene og i musik, men med vild intensitet. Måske det ville have tiltalt dig.

  8. Uforudsigeligt gælder vist kun for dem, der ikke har set dem før. Mandagens koncert var en tæt på tro kopi af den koncert de gav i Amager Bio sidste år. Jeg er på ingen måde uenig i Jeppe Krogsgaards anmeldelse, men ville nok holde mig til at give 4 ud af 6. Det var skidegodt, men det var en klon af noget jeg havde set før og det tog en god del af nerven ud af oplevelsen for mig.

  9. Lai, sagt med al respekt for L. Cohen, ville det klæde ham gevaldigt med et verdensklasseorkester som f.eks. The National til at blæse selvstændigt indre musikalsk liv i de store sange. Det var et alt for statisk og næsten TV-show-agtigt band, mesteren havde med sig rundt i sommer.

  10. Vi søger.

    Har heldigvis sikret mig billetter i god tid og får fornøjelsen af at opleve dette fremragende band for tredje gang – og i tredje land – i sommerens løb. Efter denne turné må historien om det indadvendte band forstumme (på den anden side er ‘once a one hit wonder’-vinklen på Nada Surf tilsyneladende uopslidelig).

    Verden er på én gang god og uretfærdig når noget af den klasse kan opleves på et dansk provinsspillested til 175 kr.

    Please Train, vær god.

Skriv et svar