Nu er der kommet endnu et album fra Wilco, og det hedder Star Wars. Jeg lytter til det i skrivende stund og det kan I også ovenfor. Jeg prøver at følge med, selv om det er ved at være længe siden, jeg har været rigtig glad for deres musik. Det, jeg oprindelig holdt af, var Jeff Tweedys sangskrivning, og “The Joke Explained”, “Taste the Ceiling” og “Where Do I Begin” er da også eksempler på regulære (omend ikke bemærkelsesværdige) Tweedy-sange. På den anden side er der denne gang usædvanligt mange udflydende skygger fra de sidste Beatles-udgivelser og fra de langt senere Pavement og Sebadoh. Måske er det godt, og der er da bestemt også passager, der lykkes i denne del af albummets udtryk, men det virker som så ofte før hos Wilco som lidt for gennemtænkte forsøg på at lyde spontane.
Alle indlæg af Pastoren
En morgensang til jer
Four Tet alias den engelske musiker Kieran Hebden har i denne uge udsendt albummet Morning/Evening, som man kan streame og købe på Bandcamp. Det er på én og samme tid helt igennem elektronisk og gennemført organisk i sin lyd; jeg var glad for albummet Rounds fra 2003 men og der har også været rigtig interessant musik fra Four Tet siden da. men Morning/Evening er nok alligevel det bedste fra Hebdens hånd i lang tid, hvis man spørger mig. Der er kun to lange numre på albummet, “Morning Side” og “Evening Side”.
Herover kan I høre “Morning Side”, hvor loops og små lyde svøber sig om en sang med den legendariske indiske sangerinde Lata Mangeshkar. Nogle vil måske huske at hun bliver nævnt i “Brimful of Asha”, der i sin tid var et større hit for bandet Cornershop. The Guardian har et interessant interview med Kieran Hebden om det nye album. Den indiske forbindelse er ikke tilfældig; hans mor er fra det indiske mindretal i Sydafrika.
Men inden I kaster jer over interviewet, så lyt til “Morning Side”, der er et af de mest overraskende og suverænt smukkeste numre, jeg har hørt i år. Hvad der bliver sunget om, ved jeg desværre endnu ikke, men jeg har hørt “Morning Side” adskillige gange i dag.
En aften med Rhiannon Giddens
Jeg skal ikke undlade at nævne at jeg i går aftes var på gæstevisit i Rigets Centrum med det ene formål at opleve en koncert med Rhiannon Giddens. Jeg har skrevet en udførlig anmeldelse andetsteds, men kan dog godt røbe at det blev en af de rigtig gode koncertoplevelser, der så rigeligt var en lang togtur værd. Hvorfor dette amerikanske country/folk-navn er havnet på Copenhagen Jazz Festivals program, vil jeg nok aldrig helt forstå, men det er egentlig også ligegyldigt. Hendes album Tomorrow Is My Turn, produceret af T-Bone Burnett, er en af årets bedste albumudgivelser, hvis man spørger mig. Anbefalet til alle der kan lide Gillian Welch/David Rawlings og Alison Krauss. Så ja, det var (måske bortset fra et enkelt nummer af Sister Rosetta Tharpe) ikke rocknroll, men der var til gengæld masser af solidt akustisk musicianship, som det hedder på nudansk.
Og skal det være rocknroll med damen indblandet, så har Rhiannon Giddens gode bidrag på The New Basement Tapes, der kom sidste år, hvor hun sammen med Elvis Costello, Jim James, Marcus Mumford m.fl. sætter musik til gamle tekster af Bob.
300 meter
Det er ikke tit vi skriver om miljøpolitik her. Men i dag vil vi gøre en undtagelse, for både Jens og jeg er bekymrede og vrede over dette.
I 1937 vedtog Folketinget at der ikke må være bebyggelse på de danske strande indtil 100 meter fra vandet; i 1999 blev denne strandbeskyttelselseslinje udvidet til 300 meter. Der er derudover er i gældende lovgivning en såkaldt kystnærhedszone, der bestemmer, hvor og hvordan der kan bygges i en bræmme 300 meter til 3000 meter fra kysten. Men i december 2014 vedtog den nu forhenværende regering sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en “forsøgsordning” der skal kunne ændre på dette.
Tidligere i år udtalte Venstres landdistriktordfører Thomas Danielsen at det burde være helt op til kommunerne, om der skulle være en kystnærhedszone. Der er som nævnt ovenfor allerede lavet huller i bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen, og med den nuværende sammensætning af Folketinget ser det ud til at der er frit løb mod mål, så det nu uden videre vil kunne lade sig gøre at bygge på de danske strande og dermed ødelægge dem. Det er intet mindre end en skændsel.
Skriv under på Danmarks Naturfredningsforenings protest på http://300meter.dk.
Et dejligt menneske
Værd at høre, hvis man kan lide (f.eks.) Sharon Van Etten.
Nødråb fra Pastoren
Kære alle! Jeg har fået noget dumt bøvl med maven og kommer ikke af sted til Northside i dag. Og ja, det er jeg meget ked af. Kunne nogen derude have tid/lyst til at overtage min billet hvis det er? Skriv til mig på pastoren@jensunmack.dk.
Kathryn Calder og de andre
Det er ikke så meget, jeg har skrevet her i et stykke tid. I dag er det to uger siden jeg blev ramt af en bil på en meget lidt trafikeret sidegade i Aalborg; jeg fik et brud på min højre albue. Når man som jeg er højrehåndet, lægger den slags en dæmper på mulighederne for at skrive og jeg har koncentreret mig om ikke at lægge min egen blog død. Det går bedre nu, men først om tre måneder, når sommeren er forbi, er min arm helt sig selv igen.
Jeg sluttede en uges sygemelding med at tage til koncert med The New Pornographers i Aarhus den 1. juni. Dan Bejar og Neko Case var (som så ofte før) ikke med, men man savnede dem slet ikke. Vi fik en perlerække af numre fra alle seks albums, afleveret tight og nærværende med vokaler der så godt som altid sad lige i skabet. Carl Newman ved hvad han gør, og hans niece Kathryn Calder er vokalt helt på højde med Neko Case i de numre, der på plade er hendes.
Ved slutningen af det egentlig ikke så lange sæt på en time og et kvarter var det tydeligt både i salen og på scenen at det havde været en vellykket koncert. Selv var jeg glad for første gang at kunne glemme den dumme arm lidt og leve mig ind i et univers af sange, som jeg sætter højt.
Bagefter kunne man købe plader og cd’er i garderoben; det var Kathryn Calder herself der stod for salget og vi fik en lille snak. Jeg har alle albums med bandet, så jeg købte hendes soloalbum fra i år (det hedder såmænd bare Kathryn Calder) og fik det signeret. Jeg fik endda 20 kr nedslag i prisen på grund af min dårlige arm! Så kom der da alligevel noget godt ud af den sygemelding.
Her er en sang fra albummet. Det minder ikke så meget om The New Pornographers (eller Neko Case, som Kathryn Calder stemmemæssigt minder en hel del om), men det er vellykket på sin egen måde.
Lydia & The Bunnymen
https://www.youtube.com/watch?v=uYqzFuborPw
I aften spiller Lydia Loveless på Ideal Bar i København. I går aftes spillede hun på 1000Fryd i Aalborg og jeg var der. En god koncert der dog på grund af en misforståelse fra lydmanden (han satte dåsemusikken på umiddelbart efter selve sættet!) aldrig fik nogen ekstranumre. Og det var synd.
Her er Lydia og bandet med en let twanget udgave af “The Killing Moon”, et af de mange højdepunkter på et af mine yndlingsalbums fra dengang for 31 år siden [tiden flyver unægtelig], 7 år før hun selv kom til verden.
Tillykke, CV
I dag bliver Carsten Valentin Jørgensen 65. Tillykke fra os!
Tak for sangen
Tak for kaffe tak for mad
tak for årgangsvin & boblebad
tak for alt din lille buddhist
tak for nu & tak for sidstTak for dit & tak for D.A.D.
tak til Sort Sol for den lyse nat
tak for lån af de der var med
& tak til dem der stod af et stedTak til alle de der bar
tak til hver en udbrændt superstar
tak for sangen & en varm tak til sidst
für wie froh du immer bist
Dagens fødselar
Så blev det alvor igen. Tillykke til Jens, der nu kan glæde sig over ikke at være halvtreds længere.
Toro y Moi
Her er “Empty Nesters”, et nummer fra What for?, det nye album med Toro Y Moi.
Vi savner dig allerede, Klaus
I går aftes døde Klaus Rifbjerg. Han blev 83. Da 1990 udkom i sin tid, fik Jens af Torben Bille prædikatet “Halvfemsernes Rifbjerg”. Det morede Jens; hvad Rifbjerg tænkte, ved jeg ikke.
Det bliver underligt at skulle vænne sig til at vi stadig er her, men at den store danske forfatter, vi voksede op med, nu er væk. Som Rifbjerg selv udtrykte det engang:
Hvad er det, der står hos Beckett? ’Uforandret til det værre’. Sådan er verden lige nu, synes jeg.
Nej nej, trøjen betyder intet!
Intet bjerg er for højt til James Jamerson
Engang i forrige århundrede spillede Jens bas i Greene. Selv har jeg prøvet at spille bas (og guitar), men blev aldrig rigtig god til det. Godt at der var andre ting, jeg kunne kaste mig over. Bassen og guitaren står stadig i et hjørne i mit hjem og luftes med meget ujævne mellemrum.
Hvad laver en bas egentlig? Nogle mennesker, typisk er de blandt dem der aldrig selv har spillet et instrument, tror desværre ikke at man kan høre bassen i et stykke musik (bortset fra når der er en solo). Denne video er et svar til dem og samtidig en påmindelse om de dygtige studiemusikere, der var med til at skabe amerikansk popmusik i 1960’erne – ikke mindst hos Motown. Prøv at se James Jamersons bas-spil på “Ain’t No Mountain High Enough” og opdag hvor meget bassen betyder for at skabe fundamentet for dette klassiske popnummer.
Rock’n’roll Is Cold
Den 6. juli 2013 så jeg Matthew E. White på Roskilde-festivalen, og det var bestemt ikke nogen dårlig koncert. Nu er der nyt fra den skæggede amerikaner igen, nemlig albummet Fresh Blood. Her er et nummer herfra.