Ja, det hedder dette band fra USA. De bebor et melankolsk og indadvendt rockunivers af den slags, vi ofte har det med at falde for her på denne blog. Her er deres nye nummer; endnu engang bekræftes det at David Bowie bestemt ikke har levet forgæves. Senere i år kommer der et album fra Merchandise. Og så er det i dag blevet røbet, at de skal spille på Roskilde.
Alle indlæg af Pastoren
Vintermørket i Ukraine
Den ukrainske forfatter Jurij Andrukhovitj skriver i Information:
Lidt under fire år inde i sin regeringsperiode har Janukovitjs regime øget spændingerne i det ukrainske samfund i en sådan grad, at et point of no return er nået. Hvad værre er: Regimet har malet sig i op et hjørne, hvor det ikke ser andre muligheder end at holde fast i magten i al overskuelig fremtid og med alle nødvendige midler. Det er tvunget til at øge undertrykkelsen, for alternativet er, at det risikerer at udsætte sig selv for et omfattende retsopgør med vidtrækkende og fatale konsekvenser for regimet selv og dets støtter. Omfanget af, hvad det har stjålet og tilranet sig, trodser alle forestillinger om, hvad menneskelig griskhed formår.
Nu må det ske
Omsider ser det ud til at der er nyt på vej fra det temmelig britiskklingende amerikanske band Spoon. Her er tale om nogle herrer, der tager sig god tid. Jeg var særdeles tilfreds med deres album Ga Ga Ga Ga Ga fra 2007, men noget mere forbeholden over for opfølgeren Transference fra 2010. Ovenfor er et billede fra gruppens første koncert i to år, der fandt sted den 15. januar i år. Der er ikke nogen udgivelsesdato endnu, så følg dem på Instagram og se hvordan det går.
En treenighed
Roofdier
Det lyder slet ikke som I tror. Jeg vil gerne høre resten af mandens album fra i fjor.
Elbow er (snart) tilbage
Her er “Fly Boy Blue / Lunette”. Albummet The Take Off and Landing of Everything kommer til marts.
Push Any Button
Nogle gange lykkes det desværre for mig slet ikke at følge med, når en musiker, som jeg har værdsat for en bestemt udgivelse, fortsætter med nye udgivelser. Det gælder desværre for Sam Phillips; for 20 år siden var jeg rigtig glad for hendes album Martinis and Bikinis produceret af T-Bone Burnett (hendes daværende mand) og med medvirken af bl.a. Colin Moulding fra XTC, Peter Buck fra REM og Van Dyke Parks. Hvis Neil Finn var en blond dame fra USA, ville han/hun måske lyde som Sam Phillips (her ville andre måske sige Aimee Mann).
I al fald: Jeg fik ikke fulgt med, og jeg har en fornemmelse af at være gået glip af noget interessant. Hendes album A Boot And A Shoe, der blev til mens hun var ved at blive skilt fra T-Bone Burnett, skulle være ret godt.
I juli 2013 kom der et nyt album fra Sam Phillips; det hedder Push Any Button. Ovenfor er en sang derfra. Videoen viser 100 bud på et cover til albummet.
Flying In The Face Of Love
Den 10. februar udkommer Dizzy Heights, det nye album af og med Neil Finn. Allerede nu kan man høre to numre, “Divebomber” og “Flying In The Face of Love”. Sidstnævnte er helt klart det mest Neil Finn-lydende nummer af de to. Og her er det.
The One That Got Away
For to år siden var jeg ret glad for den amerikanske duo The Civil Wars og deres debutalbum Barton Hollow, der bebor et akustisk country-univers et sted mellem Gillian Welch og Alison Krauss/Robert Plant. Af uvisse årsager overså jeg helt at der kom en opfølger fra dem sidste år; den er ikke helt så godt som Barton Hollow – og nu kommer der ikke mere fra John Paul White og Joy Williams. De er nemlig ikke på talefod mere. Hvorfor det endte sådan, ved jeg selvfølgelig ikke, men denne sang giver måske en antydning af en forklaring.
Eusébio
Jeg har netop læst at Eusébio er død, tre uger før han kunne være blevet 72. Eusébio da Silva Ferreira dukker op i international fodbold, mens jeg endnu er for lille til at følge med i kampene på tv, men da hans karriere i portugisisk fodbold slutter i 1975 og han herefter rejser til først Canada og siden USA, ved jeg selvfølgelig hvem han er. Eusébio var født i Moçambique, dengang en portugisisk koloni, og han var på denne måde også en af de første afrikanske fodboldspillere, der fik en karriere uden for det afrikanske kontinent. Man kan godt nævne Luis Figo og Cristian Ronaldo som senere portugisiske stjerner på fodboldfirmamentet, men Eusébio var kendt for fair play og for ikke hele tiden at fejre sig selv. Og så fik han Portugal frem til VM-semifinalen i 1966 og ikke mindst: I 745 kampe scorede han i alt 733 mål. World Soccer Magazine har Eusébio som nummer 10 på en liste over de bedste spillere fra forrige århundrede.
PJ Harvey og The Today Show
En række kendte briter er i 2013 bedt om at være gæsteredaktører på BBC Radio 4s The Today Show. En af dem var PJ Harvey, og alene foromtalen antydede at hendes udgave, der blev sendt den 2. januar i år, ville være et særdeles interessant bekendtskab. Her er foromtalen fra PJ Harveys eget websted:
Contributors to PJ Harvey’s Today programme on BBC Radio 4 on Thursday 2nd January, 6am to 9am will be: Mark Curtis (Journalist and Historian), Denis Halliday (former United Nations Humanitarian Co-ordinator), Clive Stafford Smith (Human Rights Attorney and Director of Reprieve), John Pilger (Journalist and Film Maker), Dr. Rowan Williams (former Archbishop of Canterbury), Ralph Fiennes (Actor and Director), Giles Duley (Documentary Photographer and Photojournalist), Phil Shiner (Public Interest Lawyer), Ian Cobain (Author and Reporter), Julian Assange (WikiLeaks Founder and Publisher), John Rees (Political Activist and Broadcaster), and Dave Zirin (Political Sports Writer).
Sound recordings: Flight of the Conchords ‘Ladies of the World’, Tom Waits ‘Strange Weather’, and Joan Baez ‘Johnny I Hardly Knew Ya’.
Poems read by Ralph Fiennes: ‘Austerities’ by Charles Simic, ‘They Fight For Peace’ by Shaker Aamer, ‘London’ by William Blake, and Woody Guthrie’s song lyric ‘Ticky Tock’.
Et program med indslag af bl.a. de to kontroversielle australiere John Pilger og Julian Assange kan ikke undgå at have en klar samfundskritisk vinkel, og det var da også tilfældet. Det kan heller ikke overraske, at meningerne blandt lytterne var delte. The Guardian bringer en anmeldelse og et link til hele udsendelsen.
Der vil være fyrværkeri
Et album, jeg først i årets sidste dage blev opmærksom på, er The Dark Dark Bright med skotske There Will Be Fireworks. Hvis jeg beskrev gruppens musik som en slags folk-rock med skotsk accent og store crescendoer, ville læserne sikkert komme til at tænke på Big Country og Run Rig – og sådan lyder There Will Be Fireworks (heldigvis, siger jeg) ikke. Se og hør ovenfor.
Alle disse verdener af øl
Der findes et univers af øl. Ed Harcourt, hvis album Back Into The Woods Jens med rette har rost, har fået brygget en signaturøl, Dark Heart, der selvfølgelig er en brown ale. Den har jeg ikke fået smagt – og det sker desværre næppe nogensinde, thi der er kun brygget 1000 flasker. Diagrammet ovenfor giver en oversigt over alle de mange slags øl derude, som det er spændende at gå på opdagelse i (lad bilen stå, hvis I har én). Hvis nogen derude har lyst til at forære mig et årsabonnement (for 2014) på trappistøl, så skriv!
En mumlen i hjertet
Jens nævnte Back Into The Woods på sin album-top-10. Her er “Murmur In The Heart”, en af de ni sange fra albummet af og med Ed Harcourt. Så enkelt kan det gøres.
Årets albumudgivelser 2013
I kan nu se vores samtale om årets albumudgivelser på en særskilt side.
Og I er meget velkomne til at skrive jeres bud på albums, I har hørt meget og holdt særlig meget af, i kommentarfeltet.