Push Any Button

Nogle gange lykkes det desværre for mig slet ikke at følge med, når en musiker, som jeg har værdsat for en bestemt udgivelse, fortsætter med nye udgivelser. Det gælder desværre for Sam Phillips; for 20 år siden var jeg rigtig glad for hendes album Martinis and Bikinis produceret af T-Bone Burnett (hendes daværende mand) og med medvirken af bl.a. Colin Moulding fra XTC, Peter Buck fra REM og Van Dyke Parks. Hvis Neil Finn var en blond dame fra USA, ville han/hun måske lyde som Sam Phillips (her ville andre måske sige Aimee Mann).

I al fald: Jeg fik ikke fulgt med, og jeg har en fornemmelse af at være gået glip af noget interessant. Hendes album A Boot And A Shoe, der blev til mens hun var ved at blive skilt fra T-Bone Burnett, skulle være ret godt.

I juli 2013 kom der et nyt album fra Sam Phillips; det hedder Push Any Button. Ovenfor er en sang derfra. Videoen viser 100 bud på et cover til albummet.

Skriv et svar