Musikåret 1984 blev ligesom for alvor skudt igang i dag for 30 år siden, da Echo & The Bunnymen udsendte singlen ‘The Killing Moon’. Sangen var allerede blevet spillet live sommeren før, som da Bunnymen lukkede årets Roskilde Festival med en af de IMO bedste optrædender ever på den vanskelige Orange Scene. Den blå søndag aften lød ‘The Killing Moon’ mere rå og utæmmet end studieversionens overlegent arrangerede univers nu lod den gøre på plade. Ocean Rain lå endnu fire måneder borte i fremtiden, men ‘The Killing Moon’ spændte forventnigerne usædvanligt højt til ‘the greatest album ever made’, de Ian McCulloch-ord albummet siden blev markedsført som…
Fantastisk nummer. Han ramte ikke helt ved siden af Ian McCulloch. Få bands kommer i nærheden af at lave et så stærkt album som Ocean Rain og i særdeleshed et nummer som The Killing Moon, der må siges at være tæt på perfektion. Personligt er min favorit albummet Porcupine. Side A på vinylen er en af de stærkeste sider, jeg nogensinde har hørt med The Cutter, The Back of Love, My White Devil, Clay og Porcupine. Side B er ikke helt så stærk, men Gods Will be Gods er jo et legendarisk fedt nummer, hvor Les Pattinson virkelig folder sig ud på bas. De lavede jo reelt fire albums i streg, der alle på hver sin måde er forbandede tæt på at gøre sig fortjente til mesterværksprædikatet. Hvordan ser din liste over bedste Echo and The Bunnymen albums ud Jens?