Endnu et enmands-“band”, denne gang Mike Volpe fra USA, der gemmer sig bag navnet Clams Casino. Her møder den “falmede” pseudo-analoge lyd fra foretagender som Washed Out og Memory Tapes en slags ambient med lette beats á la Boards Of Canada. Dette er baggrundsmusik til lange surf-ture på nettet efter lukketid.
Alle indlæg af Pastoren
The Revolution Will Not Be Televised
Sådan sagde salig Gil Scott-Heron. Og her er så et nummer med Beyoncé med en video, der tydeligvis er blevet til i kølvandet på Det Arabiske Forår. Ikke et ord om at damen fik et millionbeløb for en privat optræden for Gaddafi-familien i 2007. Læs Laurie Pennys essay på The New Statesman om netop denne mærkelige video (der så i øvrigt dækker over en ret så kedelig sang, men det er en anden snak).
Pastorens grundlovstale
Kære alle!
Vi er samlet her på bloggen i dag i anledning af at det netop i dag er 162 år siden, Danmarks Riges Grundlov blev til virkelighed. Denne grundlov er blevet revideret flere gange, senest i 1953. Mon ikke det er tid til en ny revision? De seneste 10 års begivenheder i dansk politik kunne godt tyde på det.
- Der er ikke nogen mindretalsbeskyttelse i beslutningsprocessen; en række beslutninger er blevet vedtaget med snævert flertal i Folketinget. Man tænker her på især den danske deltagelse i den USA-ledede krig i Irak. Hvorfor er der ikke nogen mulighed for at et tilpas antal folketingsmedlemmer kan få iværksat en uvildig undersøgelse af potentielt kritisable beslutninger?
- Dansk politik balancerer ofte på kanten af international lov, og her specielt i politikken over for asylansøgere og indvandrere. Er det f.eks. ikke et problem, at formanden for Folketingets retsudvalg (en vis P. Skaarup) kan foreslå, at man administrativt kan udvise kriminelle uden nogen domstolskontrol? Integrationsministeren (en vis S. Pind) kan foreslå, at der skal være forskelsbehandling mht. tildeling af opholdstilladelser. Er det ikke også et problem? Og formanden for Folketingets indfødsretsudvalg (en vis S. Krarup) udtaler, at “Danmark overlever ikke, hvis der ikke foretages et dybtgående, principielt opgør med den skinhellighed, som menneskerettighederne repræsenterer, og som siden 1789 har fyldt historien med blod og mord og guillotiner og slavelejre.” Er det ikke et problem? Der har været en del kritik fra internationalt hold, senest i forbindelse med det såkaldte Universal Periodic Review af menneskerettighedernes tilstand i FNs medlemslande, og senest i Danmark. Hvorfor er menneskerettighederne ikke nævnt i grundloven?
- Danmark har et folketing og traditioner for parlamentarisk demokrati. Hvorfor står der ikke i grundloven, at Danmark er et parlamentarisk demokrati? (I 1953-udgaven står der, at styreformen er “indskrænket-monarkisk”, en gammeldags og egentlig også ubehagelig formulering).
- Og hvorfor er Den danske folkekirke egentlig stadig en statskirke? Færre og færre danskere er medlem efterhånden. I Sverige er der nu sket en adskillelse af kirke og stat.
Journalisten Poul Smidt har en kronik i Dagbladet Information om samme emne. Poul Smidt er cand.jur og var medlem af Styregruppen for grundlovsdebatten nedsat af Folketingets præsidium 2000-2003.
Jeg håber, I vil nyde det gode vejr ude i sommerlandet og håber, I lyttede til denne tale, som jeg sikkert allerede har holdt før.
Glædelig grundlovsdag!
Pastoren
Bon Iver er tilbage
Der er gået 4 år siden Bon Iver udsendte For Emma, Forever Ago. Dét album holdt vi meget af her på bloggen. I mellemtiden har Justin Vernon været gæst hos så forskellige musikere som The National og Kanye West og udsendt ep’en Blood Bank. Om 3 uger, den 20. juni, kommer omsider et nyt album, der bare hedder Bon Iver. Ovenfor kan I høre det første nye nummer, “Calgary”, og det lyder da lovende, ikke? Nummeret kan downloades helt legalt fra Bon Ivers hjemmeside.
Også jeg…
…er nu begyndt at blogge. Dvs. det har jeg jo faktisk gjort længe her, og det vil jeg selvfølgelig fortsætte med. Men dette er trods alt først og fremmest Jens’s blog, så nu har jeg også lavet min helt egen blog, hvor jeg vil skrive om emner, der måske ikke ville passe så godt ind her af den ene eller den anden grund. Kig forbi, hvis I har lyst. Udseendet ligner sikkert noget, I kender.
Morning Becomes Eclectic
Et af de mere interessante websteder, jeg har opdaget, er den amerikanske radiostation KCRW, der har showet Morning Becomes Eclectic. Herover kan I se et 35 minutter langt live-set med Elbow med numre fra deres album fra i år, Build A Rocket Boys!.
Gil Scott-Heron 1949-2011
Gil Scott-Heron døde i går, 62 år gammel. Hans skarpe, velformulerede tekster, der lød med stentorrøst henover et jazzet beat, var et forvarsel om den genre, der kom til at hedde rap og senere hip-hop – og var også en inspirationskilde for spoken word-scenen.
Det var skæbnens tunge ironi, at manden, der tordnede mod hvad alkohol og narko gjorde ved afro-amerikanerne, selv endte i stofmisbrug og fik en fængselsdom for at være i besiddelse af kokain. I 2010 fik han et sent comeback med albummet I’m New Here, som tidligere i år kom i en remixet udgave.
Jeg vil huske Gil Scott-Heron for “The Revolution Will Not Be Televised” og hans sylespidse kritik af USAs hykleriske holdning til apartheid-regimet i bidraget til Sun City-albummet fra 1985. Hans stemme taler stadig til os. Æret være hans minde.
En sort-hvid bamse
Jeg har ikke altid kunnet forstå hvorfor så mange var så begejstrede for The Animal Collectives musik, men efterhånden er jeg blevet noget mere positivt stemt.
Et af medlemmerne er Panda Bear. For ikke så længe siden udkom endnu et soloalbum fra hans hånd, Tomboy. Endnu engang er musikken en blanding af Beach Boys-vokalharmonier og elektroniske stemninger; nummeret ovenfor, “Last Night At The Jetty”, er faktisk rigtig smukt og er vel dét, man på engelsk ville kalde blissed out i sin stemning.
Forbindelsen til The Walkmen er hårfin: Panda Bear har bosat sig i Lissabon, hvor Tomboy da også er indspillet. Han er glad for Portugal (og det kan jeg faktisk godt forstå), er nu portugisisk gift og har endda på sit album et nummer med titlen “Benfica”. Så han går nok i rødt til daglig.
Nyt udseende
Denne blogs udseende er blevet en lille smule anderledes. Vi er gået over til WordPress-temaet TwentyTen; det var problemerne med det ellers så behagelige K2-tema, der endte med at lægge bloggen ned igen og igen. Så nu prøver vi med TwentyTen, og ser om ikke det går bedre. Jeg vil prøve at lave udseendet så tæt på det gamle, jeg kan, men hav tålmodighed!
Vindueskigger
Malurts andet album, Vindueskigger fra 1981, er blevet genudsendt af EMI, og i genudgivelsen har Jens skrevet en hyldest til dette nu 30 år gamle album, hvor new wave og springsteensk romantik mødtes på dansk grund for første gang. Også jeg havde denne plade, og husker den som bl.a. festfavorit til et repræsentantskabsmøde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor jeg dengang slog mine folder.
Læs mere på Michael Falchs blog; Michael F. har opdaget vores blog, men det skete desværre dagen inden den ufrivillige pause. Forhåbentlig er han med igen nu!
Pludselig…
…forsvandt denne blog på grund af serverbelastning. Forhåbentlig er den her nu igen. Jens og jeg har savnet jer, kære læsere.
Noget at kæmpe for
Nogle gange glemmer vi – trods al vores tolerance og velvilje – at der er musik uden for hovedstrømningerne og at det nogle steder kan være forbundet med stor risiko at spille den musik, man tror på. Her er traileren til en film om punk-bevægelsen i Sydafrika, og det er en film, jeg rigtig gerne vil se, hvis den en dag kommer til Danmark eller havner på en kanal på mit fjernsyn.
Lush møder ABBA for 21 år siden
Jeg var bestemt aldrig nogen skokigger, men dette er faktisk lidt interessant. Flere britiske bands, der senere blev pænt store, startede faktisk skokiggeragtigt, men blev efterhånden britpoppede. Mest kendt er Blur og The Verve, men også Oasis (hvad end man synes om dem) – der ud over de stridslystne brødre efterhånden byggede på resterne af Ride, hvis nogen kan huske dem. Selv Lush endte sine dag i britpoppens favn og sang duet med Jarvis Cocker.
Check your personality at the door
Jeg indrømmer det: Jeg er ret glad for Okkervil River og deres nye album, I Am Very Far, der udkom i dag. Ligesom de seneste udgivelser fra P.J. Harvey og Elbow er det en bekræftelse af, at det stadig er muligt at skrive sange, der på én og samme tid er begavede, imødekommende og udfordrende.
Man kan læse et interessant interview fra SPIN med sanger og sangskriver Will Sheff på http://www.spin.com/articles/exclusive-new-okkervil-river-track-track – med en spor-for-spor-gennemgang af albummet.
Hvorfor balladen “Mermaid” ikke kom med på selve albummet, vil jeg aldrig helt forstå – men den kan man selvfølgelig købe separat.
Tillykke, CV
I dag, den 9. maj, bliver C.V. Jørgensen enogtres år.