Alle indlæg af Pastoren

Blog, Rocknroll

Stemmen bag stemmerne

Skriv en kommentar

get-guilty

Neko Case udsendte Middle Cyclone tidligere i år. Det var der ikke mange her, der reagerede på. Nå, det er brugernes problem, som vi plejer at sige på redaktionen. Vi ved nemlig godt, hvad der er skidt og hvad der er kanel (og vi skriver det gerne og ofte).

Lidt tidligere i år udsendte A.C. Newman, der også er med i The New Pornographers, sit andet soloalbum, Get Guilty. Hvor Neko Case lyder ikke som The New Pornographers, når hun er sig selv, er det ganske anderledes med Carl Newman (som han også kalder sig). Den lyse vokal, vokalarrangementerne og melodierne, de snurrige tekster… her er det meget let at høre, hvem der er bagmanden i det canadiske ensemble. Get Guilty er ikke så umiddelbar som pornografernes seneste, Challengers, men giv tid, giv tid. Så åbner der sig et fornuftigt lille popalbum for jeres øren.

Hent en MP3-fil med åbningsnummeret, “There May Be Ten Or Twelve”, her.

Country&Western

En fugl i hånden

3 kommentarer

neko-case-an02

For et stykke tid siden skrev jeg om det nye album, der var på vej med Neko Case. Nu er Middle Cyclone udkommet, og jeg kan høre det i sin helhed.

Her er måske ikke så meget nyt i forhold til Fox Confessor Brings The Flood eller Blacklisted, men mig gør det ikke noget: Neko Cases uanstrengte, men kraft- og følelsesfulde vokal kan næppe blive bedre og passer til musikken, som jeg i mangel af bedre vil kalde countryrock. Ikke at forglemme: Neko Case synger ord, der er fulde af rige og overraskende billeder. Her er f.eks. fem linjer fra titelnummeret:

There were times that I tried,
one for every glass of water
that I spilled next to the bed,
wretching pennies in a boiling well
in a dream that it once becomes
a foundry of mute and heavy bells.

Albummet er længere end sine forgængere og er helt nyt. Derfor har jeg nok endeligt til gode at få sangene til at synke ind på samme måde. Men værd at lytte til, dét er Middle Cyclone.

(Huskede jeg forresten at nævne, at der er en udgave af “Never Turn Your Back On Mother Earth”, et nummer fra Propaganda med Sparks?)

Blog, Calcio!

A Corunha

3 kommentarer

herkules

I aften går det løs i A Corunha, som byen hedder på det lokale sprog, galicisk (der er en portugisisk dialekt). For 20 år siden var jeg selv på besøg i byen og fik bl.a. set Torre de Hércules, der står lidt uden for byen. Herkulestårnet blev opført for små 1900 år siden af romerne og har været brugt som fyrtårn lige siden. Galicien er også kendt for sin keltiske kulturarv med bl.a. sækkepiber. Måske er Deportivo derfor at ligne ved Celtic?

Blog, Retro, Rocknroll

Tilsyneladende uforandret

Skriv en kommentar

underfor

Ved en koncert på Saltlageret (ja, det var dengang) forkyndte Ballet Mécaniques sanger, at bandet gik i opløsning og at der fremover ville være et nyt ensemble, kendt som Under For. Deres debutalbum hed Apparently All The Same og udkom for 25 år siden på Dansk Sam.

Nu har jeg så fået albummet som remastered cd. Som hos Ballet Mécanique var Under Fors musik hysterisk, dyster og indadvendt med store armbevægelser – men noget mere stort anlagt. Hvis albummet havde haft et hit, havde det været åbningsnummeret “Imagine Focus”, der stilistisk befinder sig et sted mellem U2 og The Associates. Forsangeren gik siden solo (og har med varierende held også forsøgt sig med andet end rocknroll); han har ved sine sporadiske koncerter flere gange spillet “Imagine Focus” – og det er da også et særdeles godt nummer. Apparently All The Same er et interessant aftryk af en for længst forgangen tid; den storladne lyd og sangene står ikke helt mål med hinanden. Jens har kaldt det en kolos på lerfødder, og specielt uenig er jeg ikke. 

De ekstra bonusnumre fylder mere end selve albummet, men kan roligt springes over. Der er tale om en live-optagelse fra 1983 med én af sangerens efterhånden mange bestræbelser på at tænke sig frem til noget interessant.

En aften i byen, Rocknroll

Love Shop, 2009

12 kommentarer

loveshop2009

Så så jeg det med egne øjne og hørte det med egne ører. Det var både festligt og bevægende – en slags motorvej til himlen, om man vil. For en stund var jeg en mand uden ord og indså at somme tider er sangene det eneste, vi har.

Jeg mødte en skare af denne blogs brugere efter koncerten. Vi endte på et værtshus med et så lille areal, at passiv rygning desværre var tilladt. (På den anden side havde de Limfjordsporter og Erdinger Dunkel). De gode brugere var her påfaldende interesserede i en cd, jeg havde i lommen. Det kunne desværre ikke lade gøre at afspille den, men så meget kan jeg fortælle: Den er ikke dårlig (f.eks. er sang nr. 5 kandidat til at blive en klassiker, hvis der ellers er retfærdighed til). En dag kan I købe jeres eget eksemplar.

Ved halvtretiden kravlede jeg ind i en natbus for at komme hen til en gammel studiekammerat og få tre-fire timers dyb søvn; jeg var brugt op, da jeg låste mig ind. Det lykkedes dog både at sove og at stå op til tiden, og så sad jeg ellers med iPod tændt hele vejen hjem i IC3-toget og hørte sang nr. 5 (og 1 og 2 og…) x gange for en stor værdi af x. Jeg blev også færdig med Jonas Bengtssons Submarino. En grum bog, en slags københavnsk Nordkraft – og det var et interessant sammentræf, at de eneste to gadenavne, der nævnes i romanen, netop var de gader, hvor koncerten fandt sted og værtshuset med passiv rygning ligger.

Der vil altid være nogen, der gerne fotograferer til en koncert, og der var mange kameraer fremme. Under Love Shops sæt tog jeg selv også en hel del billeder; undskyld til de mange tilskuere, jeg generede. De 19 fotos, jeg selv er mest tilfreds med, kan man nu hente i høj kvalitet som et zip-arkiv ved at klikke her. Et enkelt af dem kan I se ovenfor.

(og linket virker nu!)

Blog, Retro, Rocknroll

I saw him dancing there by the record machine

3 kommentarer

 

Ole Hyltoft er nu blevet næstformand for DRs bestyrelse på foranledning af Carina Christensen.
Vi har tidligere skrevet om ham her på denne blog. Det er muligvis ikke tilfældet, at hans hjerte banker for rocknroll, og det er heller ikke sikkert, at han spiser falafel så tit.

»Vi er ligelovlig ungdomsfokuseret og skøjter lidt for let hen over nogle ting. Derudover skal DR have en mere alsidig holdning til eksempelvis indvandring og turde ligge sandheden på bordet. Endelig skal vi mere ind på livet af kunstarterne«, uddyber næstformanden.

Dansk Folkeparti er meget glade for ham. (Jeg er ikke så gammel som ham, men jeg kan da kende forskel på at ligge og at lægge.)

At drikke for at glemme

Når man overhaler højre om

2 kommentarer

mettefrederiksen

Dagens politiske citat kommer som reaktion på et forslag fra Mette Frederiksen (A).

»Vi kan blive nødt til at tale om tvang for at få børn fra nogle miljøer, hvor dansk sprog og kultur er fraværende, over i institutioner med danske børn og pædagoger. Men det er vigtigt, at en eventuel lov sigter mod integrationsvanskelige indvandrere og ikke bare rammer enhver med et andet fornavn«, siger DF’s uddannelsesordfører og medlem af integrationsudvalget, Martin Henriksen.
…
»Men Socialdemokraternes idé om at tvangsfjerne børn, som forældrene ikke vil sende i vuggestue, finder vi lige hård nok. Vi foretrækker økonomiske sanktioner mod forældrene«, siger Martin Henriksen til Ritzau.

Blog, Elektronisk, Vokseværk

To sjæle, én tanke

8 kommentarer

61dswyvbxil_sl500_aa240_

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her i går skrev jeg dette:

De sidste par gange, Jens og jeg har talt sammen, har han spurgt mig: Er det nye album med Animal Collective virkelig så godt? Og så henviser han til anmeldelsesportalen Metacritic, hvor Merriweather Post Pavillon scorer 9,2 på en skala, der går til 10.

Jens kan nemlig ikke helt forstå begejstringen. Det kan jeg egentlig heller ikke. Det er ikke fordi vi bander dette album ned i helvede, sådan som vi uden rysten på hånden ville gøre med hvad som helst, der måtte blive udgivet af vores yndlingsaversioner (som I allerede kender godt, hvis I følger med på denne blog).

Merriweather Post Pavillon er for mig snarere den bløde mellemvare: På den ene side er der nogle interessante lydbilleder og sine steder også vellykkede numre. På den anden side er albummet lidt rodet og inspirationen fra Beach Boys’ psykedeliske fase noget, jeg har hørt bedre før. Hvis man kan huske min liste over årets albums fra 2007, vil man vide, at jeg var særdeles positiv i min omtale af Panda Bears soloalbum; den pågældende bjørn er med i dyrekollektivet. Så det er ikke genren eller dens udøvere, jeg har noget imod. Der er vel endda mere panda i musikken end der plejer.

Hvor går vi galt i byen?

Og samtidig skrev Jens et andet indlæg med denne tekst:

Nyhippie-moderne prog-rock med Smiley Smile-flavour light eller, som det hed sig i en amerikansk anmeldelse forleden, “et af det nye årtusindes ‘landmark’-albums”…? Merriweather Post Pavillon med Animal Collective roses ialfald som bare pokker allevegne lige nu, for fremtidsskabende originalitet og et mesterfriskt take på det gamle trætte rockdyr. Hypen står ret unik, men det er sværere med indtag af selve pladen, uden at måtte lægge den ind i tidens skæve slipstrøm, efter førnævnte psycho-Beach Boys, Mars Volta, Wayne Coyne/Flaming Lips og de mest udsyrede elementer af Grandaddy. Lettere solsvimmel og selvbevidst finurlig musik i æteriske arrangementer, der ofte her meget travlt med at komme hen på rytmekonservatoriet til masterclass i synkoper og undervandslyde. Og nej, det er ikke begejstret ment. Hvad synes andre derude – uomgængeligt mesterværk eller pænt overvurderet?