Alle indlæg af Pastoren

Arbejder på en drøm

springsteen01

Rune Skyum Nielsen, der er en af dagbladets Informations dygtige musikanmeldere, tager sig mest af hip-hop og har tidligere skrevet en grundig og vidende bog om samme, ”Nr. 1 – dansk hiphopkultur siden 1983” fra 2006.

Forleden kunne man læse hans anmeldelse af Working On A Dream, der også udkommer i dag. Den er lige så omhyggelig som de plejer at være – og interessant, fordi Rune Skyum Nielsen faktisk lytter til Springsteen for første gang! Læs hele anmeldelsen her.

(Jeg kan godt lide Working On A Dream, men jeg er nok ikke alene om at tænke at Rune S. har en masse endnu større oplevelser til gode, hvis han dykker ned i bagkataloget.)

Og – delvist urelateret – er der netop opstået en situation, der gør at Pastorinden skal med til Herning i sommerferien. Men det ved hun endnu ikke.

Med stjernerne på rumrejse

nasa-spirit-of-apollo

Middle Cyclone med Neko Case udkommer på Anti Records, og her udkommer d. 17. februar også The Spirit Of Apollo med duoen N.A.S.A. (selvfølgelig!), der genbruger et navn, som andre ensembler fra f.eks. Sverige og Storbritannien tidligere har benyttet. Denne gang er N.A.S.A. så fra USA og er et af de foretagender, hvor et par producere/musikere/DJs samler en hærskare af gæster om sig (UNKLE, Death in Vegas osv.). Nogle gange bliver resultatet interessant og værd at høre mere end én gang, andre gange mest broget. I dette tilfælde tror jeg dog, N.A.S.A. har fat i den lange ende. Gæstelisten er imponerende. Se bare:

01 Intro
02 The People Tree [ft. David Byrne, Chali 2na, Gift of Gab & Z-Trip]
03 Money [ft. David Byrne, Chuck D, Ras Congo, Seu Jorge & Z-Trip]
04 NASA Music [ft. Method Man, E-40 & DJ Swamp]
05 Way Down [ft. RZA, Barbie Hatch & John Frusciante]
06 Hip Hop [ft. KRS-One, Fatlip & Slim Kid Tre]
07 Four Rooms, Earth View
08 Strange Enough [ft. Karen O, Ol’ Dirty Bastard & Fatlip]
09 Spacious Thoughts [ft. Tom Waits & Kool Keith]
10 Gifted [ft. Kanye West, Santogold & Lykke Li]
11 A Volta [ft. Sizzla, Amanda Blank & Lovefoxxx]
12 There’s a Party [ft. George Clinton & Chali 2na]
13 Whachadoin? [ft. Spank Rock, M.I.A., Santogold & Nick Zinner]
14 O Pato [ft. Kool Kojak & DJ Bãboa]
15 Samba Soul [ft. Del Tha Funkee Homosapien & DJ Qbert]
16 The Mayor [ft. The Cool Kids, Ghostface Killah, DJ AM & Scarface]
17 N.A.S.A. Anthem

Det lyder også interessant. Hør selv efter på http://www.myspace.com/nasa

Bare vent til det bliver marts!

Et af de nye albums, jeg ser allermest frem til at høre, er Middle Cyclone af og med Neko Case. Jeg holder meget af hendes sange og hendes fuldtonede vokal, der er så fuld af twang.

De årvågne læsere af denne blog vil måske erindre, at jeg i 2006 udråbte hendes Fox Confessor Brings The Flood til den albumudgivelse, jeg bedst kunne lide fra dét år. Og det mener jeg stadig.

Ovenfor kan I se en lille reportage om Neko Case, og her kan man høre lydbidder fra Middle Cyclone. De særligt årvågne vil bemærke, at der på det nye album er en udgave af “Don’t Forget Me”, en Harry Nilsson-sang, som The Walkmen også har indspillet.

Og nå ja, Middle Cyclone udkommer 3. marts. I kan hente en MP3-fil med en sang derfra, “People Got A Lotta Nerve”, her. Den er slet ikke dårlig!

Farvel, Arne

normal

Forleden nævnte jeg den norske filosof Arne Næss, fordi han i sin tid formulerede en række principper for god diskussion (en række principper, som bl.a. en 25-års-jubilar og hendes støtter systematisk overtræder).

I dag læste jeg så, at Arne Næss er død i en alder af 96. Han blev magister som 21-årig, forsvarede sin doktorafhandling som 24-årig og blev derefter professor. En fremmelig ung mand, vil jeg sige. Senere begyndte han at interessere sig for miljøspørgsmål og økologiens filosofiske grundlag. Endelig var Arne Næss en berømt bjergbestiger, der indførte den såkaldte bolteteknik i Norge og stod i spidsen for bjergekspeditionen Tirich Mir i Pakistan i 1950 og jubelåret 1964.

Arne Næss’ liv rummer indtil flere forbindelser til popmusik via nevøen Arne Næss Jr. (ikke hans søn, som jeg fejlagtigt har hævdet), der blev hovedrig og giftede sig med Diana Ross. Arne Næss Jr. blev selv (før han mødte Diana) far til Leona Naess, der har begået flere albums i eget navn og senest har kunnet høres som gæst på Ray Lamontagnes Gossip In The Grain.

Arne Næss har en Myspace-side (helt uden musik).

Tillykke

pk25

I denne uge har Pia Kjærsgaard 25 års jubilæum i Folketinget. 25 år med indflydelse er lang tid.

Om hundrede år vil de alle (inklusive mig selv) være forsvundet fra jordens overflade og være blevet til støv eller aske. Det er underligt at tænke på, og det får alt omkring mig til at virke som det rene synsbedrag, der kan forsvinde ved det mindste lille vindpust.

(fra Haruki Murakami: Kafka på stranden)

Så oprandt atter dagen

skrivebordsfoto

Stakken af cd’er på mit skrivebord blev høj (og ved siden af den står en harddisk med downloads), men langt fra alt fandt nåde for mine øren. Stakken (og Mac’en) i Jens’ ende af landet er anderledes.

Og det var som altid interessant at drøfte. Vi har m.a.o. haft vores traditionsrige decemberpassiar om de albumudgivelser, der gjorde mest indtryk på os i 2008. Resultatet kan I nu læse her.

I den frie konkurrences ånd vil vi udlodde en specialdesignet cd fra hver af os med de sange, vi hver især satte mest pris på i 2008 – nogle fra nye albums, andre fra ikke så nye. Reglerne for at være med i vores lille julekonkurrence er enkle:

Skriv en kommentar til dette indlæg, hvori I giver en ordnet liste over de albums udsendt i 2008, I holdt mest af. I skal have skrevet jeres kommentar, så vi har den senest d. 28. december kl. 20.00. Herefter vil lykkens gudinde (= Pastorinden) udtrække den heldige vinder, og resultatet blive offentliggjort.

Vinterveje

nebraskajapan

Et af mine yndlingsalbums er også ét, vi ofte har nævnt en passant på denne blog – Bruce Springsteens Nebraska fra 1982. Jens har meget passende kaldt det for det første alt-country-album nogensinde – hvis man har hørt Uncle Tupelo, der normalt kaldes for genrens fædre, ved man hvor megen sandhed, den karakteristik faktisk rummer.

Her til morgen, hvor vintermørket regerede og frosten knap havde sluppet gaderne, var det titelnummeret “Nebraska”, “Atlantic City” og de otte andre sange, jeg valgte til min cykeltur. Jeg husker cd’ens udgave af “My Father’s House” som særligt stemningsfuld med den ekstra lange orgel/synthesizer-outro; udgaven på lp’en manglede netop denne.

Derfor er min forbløffelse ekstra stor, da jeg her til morgen kan læse mig til at det kun er den oprindelige japanske udgave af albummet, der har denne udgave af “My Father’s House”. Denne udgave er desuden kendetegnet ved at den anvendte master er en lille smule hurtigere, så alle andre sange er nogle få sekunder kortere.

Så jeg så efter tiderne på min iPod og sammenlignede med de tider, der er angivet for den udgave, der er udsendt i USA og Europa. Efter alle de mange år opdager jeg pludselig, at det faktisk er dette svært opdrivelige samlerobjekt, jeg ejer! Og jeg kan ikke engang huske, hvor jeg købte cd’en – i Japan var det ikke, for da jeg var dér i sin tid, havde jeg den allerede.

Reinkarneret i Lancashire

Sidst, de mødtes, var træneren britisk, banen et velrettet stenkast fra mit hjem og resultatet den forventede afklapsning af et hold, der var havnet under stregen. Denne gang var træneren bornholmsk, banen i busafstand fra min søster og resultatet et ganske andet fra et genfødt hold.

Forhåbentlig skal vi ikke se en svensk Rioch i 2009.

Tillykke med de 60

I dag er det præcis 60 år siden, Verdenserklæringen om menneskerettigheder blev vedtaget af FNs generalforsamling. Her er forsiden af den oprindelige udgave. Et eksemplar af den er lagt ind i hjørnestenen af FN-bygningen i New York. 

Menneskerettighederne gælder for alle mennesker hele tiden, også selv om det måske er besværligt. Det bør alle – også herhjemme – huske.