I denne uge har Pia Kjærsgaard 25 års jubilæum i Folketinget. 25 år med indflydelse er lang tid.
Om hundrede år vil de alle (inklusive mig selv) være forsvundet fra jordens overflade og være blevet til støv eller aske. Det er underligt at tænke på, og det får alt omkring mig til at virke som det rene synsbedrag, der kan forsvinde ved det mindste lille vindpust.
(fra Haruki Murakami: Kafka på stranden)
Det kan godt være at der ikke bliver så meget riv i trøjen og benspænd, hvis man følger Arne Næss. Men fair play er nu heller ikke at foragte i politiske diskussioner.
Dette sagt af en person, der i et læserbrev blev kaldt debil af to folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti.
At kaste sig ud i politik med Næss’ råd i baghovedet kan sammenlignes med at gå ind til en fodboldkamp efter at ha lovet sig selv, at man ikke vil tackle igennem, diskret ha fat i modstanderens trøje ved hjørnespark, provokere en hidsig modstander til at få et gult kort, trække tiden ved føring etc.
Hvis nogen politiker, jeg havde stemt på opførte sig sådan (altå afsvor indimellem at spille til grænsen) ville jeg blive gal i skralden. Jeg ville simpelthen ikke føle, at der blev arbejdet for min stemme.
Jeg har respekt for benhårdt arbejde og engagement, og jeg bryder mig ikke om, når folk er for fine til at få snavs på fingrene (hvilket betyder, at de enten ikke får noget igennem eller overlader det beskidte arbejde til andre). Derfor er mine favoritspillere ofte tyskere og ellers ofte nogen, der spiller defensiv midt. Af samme grund nærer jeg respekt for Pia Kjærsgaards politiske virke – også selvom jeg hverken stemmer på hende eller den regeringen, hun støtter.
Havde sosserne dog bare noget af den samme vindermentalitet, frækhed og kynisme…
Der er en dobbelthed her:
På den ene side styrker det Dansk Folkepartis populistisk funderede selvopfattelse som “den almindelige danskers forsvarere”, hvis man latterliggør deres holdninger.
På den anden side styrker vi også Dansk Folkeparti, hvis vi tager deres mytologisk funderede opfattelse alvorligt.
Det eneste virkelige valg er at formulere et konstruktivt alternativ, der viser at Dansk Folkepartis mytologi er en både falsk og destruktiv fortælling. Der er desværre ikke nogen af de store politiske partier i dag, der har et sådant konstruktivt alternativ. Tværtimod kappes man om at fortælle videre.
Hun har dog ikke haft overvældende indflydelse i alle 25 år – ikke direkte i hvert fald – kun de seneste 7, hvilket også er mere end nok. Men folk har jo stemt hende, og det er jo demokratiets ulempe, at folk nogen gange stemmer forkert
Det værste form for modstand man kan give Dansk Folkeparti, er dog at håne dem offentligt. Jo mere man gør det, jo stærkere står de. Tænk bare på Poul Nyrups “ikke-stuerene” bemærkning fra folketingets talerstol i 1999. Jeg var dengang helt enig og glad for, at han talte uden uld i mund i den sammenhæng. Men resultatet var, at DF gik frem. Og det samme har vi set gang på gang. Hver gang Pia Kjærsgaard kan spille kortet, at den bedrevidende elite mobber hende – og at hun repræsenterer den almindelige dansker – går partiet frem. Og hæld da kæft de gør det dygtigt!
Jeg chokerer næppe nogen ved at erklære, at jeg er fundamentalt uenig med Pia Kjærsgaard i stort set enhver henseende. Ligeledes chokerer jeg næppe nogen ved at hævde, at dansk politik ville være bedre uden Dansk Folkepartis indflydelse.
Samtidig vil jeg gerne kunne sige det uden at forfalde til de samme dårlige argumentationsteknikker som kendetegner Dansk Folkepartis politikere.
Den norske filosof Arne Næss (det er ham, der også var bjergbestiger og hvis søn var gift med Diana Ross!) har skrevet om hvad det er for nogle teknikker, man skal undgå. Man kan se et kort sammendrag (på engelsk) f.eks. på
http://en.wikipedia.org/wiki/Arne_N%C3%A6ss
Og prøv så at sammenligne med Kjærsgaard, Skaarup, Krarup, Messerschmidt m.fl.
Men det valgte citat er nu meget smukt.. og giver stof til eftertanke.
Du har ret, Jimmie. Kan du? Det vil da være et chok eller hur?
Zzzz…. folk herinde ka ikke li Pia… zzz…
Jeg venter med tilbageholdt åndedræt på næste chokerende udmelding…
Er det ikke snart på tide hun bare forsvinder ud af mediebilledet…. og politik også, for den sags skyld
Så omdøb da overskriften – f.eks. “Tilhelvede”
-Fint nok med mig..
Vi kan jo ikke komme uden om at hun er en perosn der har indflydelse på det Danmark vi lever i.
Men at hun ikke skal fejres kan jeg kun være enig i, så måske burde overskriften ændres, eller også er det bare Pastorens almindelige høflighed der har valgt den da hun nu har jubilæum.
Men at hun ikke skal omtales er jeg bestemt ikke enig i, tror ikke på noget godt i at tie ting ihjel – det er prøvet før og har efter min erfaring ikke virket.
Enig med Vermouth – hun fortjener ikke at blive omtalt.! Pia K. har forstået budskabet i: “Hellere dårlig reklame end ingen reklame!”, hvilket har sikret hende mere plads end hun fortjener i såvel avisspalter som sendetid på TV.!
Her fra mit svenske eksil forekommer det umiddelbart som mindst 25 år for mange… Men som i så mange andre af livets små bump, kan man vel også på en eller anden måde her finde trøst i Murakamis ord.
Hvis der kun stod noget om det, vi kunne lide, ville denne blog være mere forudsigelig, end godt er.
Kunne ikke være mere enig, Vermouth!
Kan ærligt talt ikke se hvorfor Kjærsgaard skal nævnes eller fejres, også selvom det sker med et citat, der udtrykker forgængelighed. Det er nu det sker, og det ser ikke godt ud!
Murakami: uhm…guf for feinschmeckere !
Der måtte gerne komme flere indlæg i litteraturkategorien i ’09 🙂