Rune Skyum Nielsen, der er en af dagbladets Informations dygtige musikanmeldere, tager sig mest af hip-hop og har tidligere skrevet en grundig og vidende bog om samme, ”Nr. 1 – dansk hiphopkultur siden 1983” fra 2006.
Forleden kunne man læse hans anmeldelse af Working On A Dream, der også udkommer i dag. Den er lige så omhyggelig som de plejer at være – og interessant, fordi Rune Skyum Nielsen faktisk lytter til Springsteen for første gang! Læs hele anmeldelsen her.
(Jeg kan godt lide Working On A Dream, men jeg er nok ikke alene om at tænke at Rune S. har en masse endnu større oplevelser til gode, hvis han dykker ned i bagkataloget.)
Og – delvist urelateret – er der netop opstået en situation, der gør at Pastorinden skal med til Herning i sommerferien. Men det ved hun endnu ikke.
Lige et link til et hyggeligt E-Street interview:
http://www.rollingstone.com/news/story/25556603/the_band_on_bruce_their_springsteen
Ikke fordi jeg skal forsvare Torben Bille, men var de europæiske anmeldere ikke generelt lidt lunkne på Springsteen i den periode på grund af CBS’s massive reklamekampagne og hele “the future of rock’n’roll” hypen?
Smølle, Bo Green Jensens På sporet efter den hvide lyd: Rocknotater 1978-1983 er værd at tjekke ud.
Jeg er egentlig ganske positivt overrasket efter at have hørt Working On A Dream tre gange. Den er helt OK. Men den kommer aldrig til at definere mit liv, som nogle af de gamle Bruce-skiver gjorde det.
Dog må jeg kraftigt opponere mod nummeret “Surprise Surprise”. Det er god nok ringe…..rock’n’roll? Nej, nærmere Richard Ragvald!
Jeg synes nu Rune Skyum gjorde det ganske fint, at han så er begejstret for pladen må stå for hans egen regning. Jeg synes Springsteen en kurve, der ellers har været opadgående de seneste par år, og leverer en poleret og småkedelig plade. Det er paint by numbers Springsteen som man kunne forvente han lød, hvis han kun havde en eftermiddag til at lave en plade. Jeg synes den virker for letkøbt, men ok, jeg er så heller ikke Springsteenmand.
😀 @ Smølle
Den findes desværre ikke online – den er fra en bog af ham jeg fandt på biblioteket. Hvor han bruger resten af opsamlingen på at prise Springsteen til skyerne som ham der opfandt den varme tallerken. Det kræver så i det mindste lidt kugler at trykke så misforstået en anmeldelse 😉
Det nedenståënde er sakset fra mit eget referat af bogen, man finder her:
http://sidelinien.dk/forums/showpost.php?p=189996&postcount=3
Det om New Order var også kosteligt…
har nogen hørt den nye Depeche mode-single ? den skulle være at høre i radioen fra i dag ?
har nogen hørt den nye Depeche mode-single ? den skulle være at høre i radioen fra i dag ?
Smølle, skrev manden virkelig alt det….!?! Det er jo decideret useriøst. Hvis du har anmeldelsen, må du gerne copypaste den ind her – lyder som essentiel læsning.
Mig, jeg mindes en ligeså foragtende røvfuld han gav London Calling og The Clash…
Bortset fra det er The River altså monumenral.
Det var jo Torben Bille, der anmeldte Born to Run, og
– brugte overskriften “Dobbeltdestilleret Dylan”
– kaldte ham et ungt og hipt Dylan-plagiat
– mente at albummet lugtede af planlægning
– skrev “Nu blir det hele bare så hulbrystet som Springsteens saxofonist Clarence Clemons er hulkindet at høre på.”
– kunne lide ‘Tenth Avenue Freeze-Out’, alene fordi David Sanborn og Brecker-brødrene spiller godt på horn
– mente at numrene ikke var melodiske, alt for lange, og at det hele var gabende kedsommeligt
– kaldte Springsteen en forkølet Van Morrison, der ikke er den melodiker Dylan er
– talte om tekster der ikke bringer noget nyt fra nogen af sangene: Nødstedt lyrik
– dog godt kunne godt lide omslaget.
Men til gengæld mente at The River var monumental, da han skrev om den fem år senere 😉
Må indrømme at jeg finder Runes ”mig-mig-mig anmeldelse” mere egnet til et skoleblad (eller måske en gratisavis). Hvad går Lynggaard og roder med? Han er efterhånden en sjælden gæst i Informations spalter.
Erik Jensen er en joke… 😉
Tjoh… men er det ikke meget forfriskende? Den helt friske indgangsvinkel er i alle fald mere givende end modpolen – den helt forudsigelige rosende hilsen til en gammel helt.
Hvilket på INGEN måde er en reference til http://ibyen.dk/musik/cd-beat/article636263.ece 😉
Jeg synes nu, det er en spændende idé, Information har fået. For nogle år siden lod de anmelderne bytte område for en enkelt dag, så f.eks. Christian Monggaard anmeldte rock. Det fordrer selvfølgelig at anmelderne tør gå ind i et område, de ellers ikke beskæftiger sig med, og kan komme med interessante iagttagelser.
Hvis Torben Bille havde skrevet anmeldelsen, ville jeg have forbigået det i tavshed!
Jeg blev lidt irriteret over Rune Skyum Nielsens anmeldelse – ikke så meget over anmeldelsen i sig selv, men mere det, at man sætter en mand, der slet ikke kender til Springsteen til at anmelde. Jeg ku aldrig forestille mig en lignende respektløs tilgang til andre dele af kulturstoffet: “Ja, jeg har aldrig læst en linje af ham der Paul Auster før, men hans nye bog er sgu meget sjov” el. “opera er aldrig noget jeg har gidet, men nu var jeg lige inde og høre Aida, og det var da meget fint”
Det er da lidt under niveau for en avis som Informa…