Alle indlæg af Pastoren

Blog, Dagene løber som heste

Fra vores inbox

6 kommentarer

dlsh-cover-mindre1

Her til morgen fik denne blogs forfattere nedenstående besked i vores inboxe:

Kære jensunmack.dk

Vi plejer at mødes i anmelderes kreds for at snakke om vores indsats, når der byder sig en spændende koncert (denne gang var det Antony and The Johnsons, der var ugens bedste bud på en oplevelse). Efter en god middag med sovs, kartofler og hvad deraf fulgte bestemte vi os til at sende jer en beroligende e-mail ved først givne lejlighed.

Vi vil nemlig gerne sige det som det er: Vores anmeldelser af "Dagene løber som heste" var lidt mere negative end godt er. Nu, hvor vi sammen har studeret de mange andre anmeldelser, der var positive, må vi indrømme det: Vi tog fejl, selv om vi synes vi har været meget omhyggelige; selv om vi stadig ikke helt kan se præcis hvorfor der skal være strygere på "Stjernepalads" eller hvorfor "Mænd uden ord" pludselig namedropper David Bowie. Men guitarsoloen på "Det eneste vi har" er en reminiscens af egentlig rock, længselsfuld og sulten som den er. Og gode sange, dét er der på "Dagene løber som heste". Så vi vil meget gerne høre albummet igen, og endnu mere grundigt.

Med andre ord: Fem stjerner herfra. Før var det tilsammen, nu er det fra hver af os.

venlig hilsen

Kim (Politiken) og Bent (Nordjyske)

Nyheder

Kom Backstage med Jens

2 kommentarer

backstage_top

Som vi allerede har røbet, er Jens Unmack med i Backstage på DR2 – sammen med strygersektionen fra DR Underholdningsorkesteret og Choir of Young Believers.

Hele 20 af jer (plus én ledsager hver) kan komme med til optagelsen, der foregår tirsdag aften d. 7. april, mødetid kl. 19.00. I skal bare sende en e-mail til backstage@jensunmack.dk med én linje, hvor der står BACKSTAGE og jeres fulde navn. Hvis f.eks. Christian Jensen vil med, skal han skrive

BACKSTAGE Christian Jensen

Princippet er simpelt: Først til mølle – de første 20 kommer med! Jeg skriver, når vi har rundet 20.

Blog

Ikke mennesker

3 kommentarer

mindesmarkehomosex

I dag sad jeg og fandt anmeldelser af Dagene løber som heste. Fyens Stiftstidende havde desværre ikke en anmeldelse endnu, men på musiksiden kunne jeg til gengæld læse om en ganske anden slags musik.

Uddrag af teksten:

Jøder er ikke rigtige mennesker…
Klyng dem op og hiv i snoren…
Man skal ikke straffes for at slå en jøde…

Erstat ordet “jøde” med “bøsse”, og vi har teksten i en ny dansk hiphop-sang, der kan købes på bl.a iTunes. Sangen er efter sigende ganske populær.

(Billedet ovenfor viser et mindesmærke for de mange homoseksuelle, der blev ofre for Holocaust.)

Blog, Dagene løber som heste, Nyheder

Jordisk himmelsøgende

2 kommentarer

dlsh-cover-mindre1

Henning Høeg fra B.T. giver 5 stjerner og skriver bl.a.

Resten af produktionen er takket være skarpsindige Nørlund overraskende tør og ligepå. Og kombinationen af det jordiske og det himmelsøgende er intet mindre end sjælerensende smuk.

Peter Tougaard fra Jydske Vestkysten giver 4 stjerner og skriver bl.a.

»Dagene løber som heste« er et klassisk smukt Unmack-udspil, der dog savner lidt af dramatikken fra »Aftenland Express« og dennes musikalske spændstighed, men stadig er Unmack som altid givende at lytte til.

Urbans Anders K. Sørensen giver 5 stjerner og skriver bl.a.

Jens Unmack holder fast og holder niveauet – og sørger for, at vi andre kan lande blødt.

Blog, Dagene løber som heste

Forårets danske soundtrack

1 kommentar

unmack-400x358

Overskriften er et citat fra Dagbladet Informations anmeldelse af Dagene løber som heste, hvor Rune Skyum-Nielsen skriver:

Sidstnævnte leverer med Dagene Løber Som Heste sit tredje soloudspil siden bruddet i 2004, og det vil ingenlunde være at løbe med halve vinde at kåre det til Jens Unmacks hidtil bedste. Det siger en hel del, men hvad skal man ellers stille op med 10 lydefri skæringer, der rummer tindrende underspillet lyrik, solformørkelse i hjertekulen og en fornemmelse så luftig og ildevarslende på én og samme tid, at de her og nu udgør forårets danske soundtrack?

…

Lyrikken er så fremragende, at jeg må trække et tidligere postulat i disse spalter om Peter Sommer som kongerigets fermeste tekstforfatter i mig igen. Den værdighed deler han med Jens Unmack.

At drikke for at glemme, Blog, Calcio!, En aften i byen

Faraway, So Close

2 kommentarer

faraway-soclose

Hvilken aften…

I disse dage er jeg en kort tur i Rigets Centrum, fjernt fra lydene fra stadion. Jeg har talt for en lille, men undrende forsamling, og Jens har fået lidt Mac-hjælp (backup er nu sådan en god ting at tage). Efter sidste uges skuffelse i Manchester havde jeg valgt ikke at se returkampen. Så hellere se DRs symfoniorkester spille i det nye koncerthus, som jeg trods alt også har været med til at betale, end at ærgre mig trekvart ihjel langt hjemmefra.

Efter en aften oppe under loftet sammen med Grieg og Mahler, de store, romantiske følelser af håb, tab og forløsning – Mahlers 5. symfoni er en storslået film, et komediedrama hvis billeder dannes af lytteren, den med temaet fra Døden i Venedig – og den obligatoriske hosten mellem satserne kunne jeg tænde min mobil ude i garderoben. Min kone sms’ede, Jens SMS’ede – det her var spændende. I metroen blev jeg opdateret løbende, mens stillingen gik fra 0-0 over 1-0 til 2-0. I foyeren på hotellet sad jeg og så de 2 x 15 minutter uden lyd. Uden lyd.

En følelseskold person kom forbi den stol, jeg havde rykket ud, og sagde med hovedstadens velkendte sprogtone at “de klarer ikke presset, de røde”. Resten ved vi godt.

Jeg har aldrig set 2 x 15 minutter, der var velspillede og er træt af straffesparkskonkurrencer (når det hold, jeg holder med, taber). Men AaB faldt med ære!

(Og lyden i koncerthuset er fremragende. Desværre skal Backstage ikke optages her.)

At drikke for at glemme, Blog, Calcio!

Det er bare fodbold (men…)

4 kommentarer

deterkunfodbold

Jeg vil helst ikke skrive den slags, men sådan er det jo. Jeg bor i samme hus som før, og Pastorinden er stadig hos mig. Der er ikke forsvundet penge fra min bankkonto, og mit helbred er præcis som tidligere på aftenen. Ingen af mine slægtninge er blevet slået ihjel af en bevæbnet galning. Men derfor kan jeg vel godt ærgre mig lidt over at AaB tabte.

(Gudskelov holder min søster i Manchester ikke med City.)

Blog, Retro, Rocknroll

En ny linje?

14 kommentarer

u2-no-line-on-the-horizon

Her er årets første rigtigt kontroversielle indlæg.

Vi er mange (f.eks. denne blogs forfattere) der godt har kunnet lide U2 engang, men er blevet grundigt trætte af især Bono og hans tiltagende selvfedme. Nogle læsere af denne blog synes, vi af den grund har nærmet os det hetzagtige. Musikalsk har der da heller ikke været meget at komme efter hos U2 i det seneste lange stykke tid. Især How to Dismantle an Atomic Bomb var en træls oplevelse.

Men – og nu kommer det – jeg synes faktisk, No Line on the Horizon er et hæderligt album. Da sangene dukkede op på nettet, bestemte jeg mig til at høre dem og jeg endte med at være så positivt stemt at jeg faktisk har købt albummet for nogleogtres kroner på WWW.

Ligesom  R.E.M.’s Accelerate og Bruce Springsteens Magic har U2 forsøgt at vende tilbage til gamle dyder, her til begyndelsen af 1990’erne og lyden fra Achtung Baby og Zooropa. Resultatet er ikke på niveau med nogen af disse to albums; mindre kan nu også gøre det. Brian Enos fingeraftryk er især tydeligt på f.eks. “Moment Of Surrender” og “Cedars Of Lebanon”, og nummeret “Magnificent” er ganske vist endnu et “jeg råber ud over stadion oppe fra bjerget”-U2-epos, men er så et vellykket et af slagsen. Eno er selvfølgelig ikke garant for noget som helst i sig selv; han har trods alt også produceret f.eks. gabere som Coldplay og Slowdive. Men her går det okay.

Selvfølgelig er min nyfundne ideologiske platform ikke uangribelig. Jens spurgte mig f.eks., om jeg nu ville være så frisindet og åben over for f.eks. Big Fat Snake (et vilkårligt ensemble af dette navn) at jeg også ville give dem en chance. Netop hér vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Forskellen er måske den, at jeg selv efter mange år aldrig har hørt noget med fadølsgruppen, som jeg kunne lide.