Oven på Barack’s landslide, lad os vifte flaget for en anden black victory in a white ballgame, Washington DC’s Bad Brains, der, fra deres begyndelse i sluthalvfjerdserne, stod for noget af det skarpeste og hurtigste hardcore punk, man overhovedet kunne opdrive. Bandet eksisterer endnu, og spiller stadig en ret usort musik, når man altså ikke krydser over i fint men mere forudsigeligt Rastafari/Jah-territorie. Men tilbage til begyndelsen, til Bad Brains’ helt fantastiske og tidsløse debutsingle ‘Pay To Cum’ (1980), hvis små to minutters tornado kan opleves, i en noget bizar Star Trek-video, lige her – enjoy!
PAY TO CUM
I make decision with precision
Lost inside this manned collision
Just to see that what is to be
Perfectly my fantasy
I came to know with now dismay
That in this world we all must pay
Pay to write, pay to play
Pay to cum, pay to fight
And all in time,
With just our minds
We soon will find
What’s left behind
Not long ago when things were slow
We all got by with what we know
The end is near. Hearts filled with fear
Don’t want to listen to what they hear
And so it’s now we choose to fight
To stick up for our bloody right
The right to sing, the right to dance
The right is ours… We’ll take the chance
A peace together
A piece apart
A piece of wisdom
From our hear
© Bad Brains
Apropos genrehop i grænselandet mellem sort/hvid musik mm., så gæster Todd Rundgren Amager Bio på søndag…
Funkadelic var faktisk meget inspireret af rock, især Hendrix. Prøv at høre de første albums, f.eks. Maggot Brain. Sangen “Who Says A Funk Band Can’t Play Rock?” er fra One Nation Under A Groove, der var overvejende funky.
Jeg så Bad Brains i Glasgow i 1990 – med den oprindelige besætning med HR, Dr. Know m.fl. Det var en stor oplevelse, og ikke mindst var det sjovt at se hvordan metalfolket, der da havde taget Bad Brains til sig, lænede sig klædeligt tilbage, når reggae-numrene kom ind imellem.
Apropos Stones. Så er der langt fra de nærmest musichall-inspirerede ’Something Happened to Me Yesterday’ og ’Yesterdays Papers’ til countrybluessange, som ’Prodigal Son’ og ’Factory Girl’. Senere kommer ’Jumping Jack Flash’, der måske er det første hårdrock nummer (nu ingen brok fra Kinks-fans). Reggaen træder ind, det samme gør diskomusikken. Siden da er der ikke sket så meget.
Specielt Dylan og Primal Scream har omplantet sig selv, okay. Beatles og Wilco har taget turen over en del plader. Ikke at det nu gør bedriften mindre.
Stones’ mest anderledes udgivelse, er det måske Some Girls, deres cool disco-era album…?
Jeg glemte Primal Scream og Wilco…
Af de store, der nok hører en anden tid til: Clash, Stones, Dylan, Beatles
Men der er også en række amerikanske punkmusikere, der senere begyndte at spille iørefaldende country, i nogle tilfælde endog jazz: X, Giant Sand…
På den nyere engelske scene (fra 1979 og frem), ser det derimod sort ud. Der er det somom, at bandene er fanget i egen fortid. Om det har noget med pressen at gøre skal være usagt…
Jeg vil gerne overbevises, Vermouth. En top-5…? Ingen retfærdighed til, hvis ikke et vist band fra Ladbroke Grove, London W10 ligger #1 på den. The Clash er helt unikke!
Jeg mener nu, at hvis man ser musikhistorisk på det, så er der mange band, der har formået at springe rammerne i den kategori af musik, som de først blev indlemmet i Måske ikke de nye band, men de har tiden for sig. Bad Brains er fede.
Musik er musik, men dens genrer er ofte lukkede reservater, som de der fødes i dem sjældent vil eller kan bryde ud af. Bad Brains er ret unikke. 😉
Today on this program you will hear gospel,
and rhythm and blues, and jazz
All those are just labels
We know that music is music
I teori lyder de ord fint, men Funkadelic spillede jo netop ikke rock, ligesom f.eks. The Killers aldrig kommer til at spille – eller kunne spille – funk. Bad Brains er ret unikke.
Who says a jazz band
Can’t play dance music?
Who says a rock band
Can’t play funky?
Who says a funk band
can’t play rock?
Oh yeah!
We’re gonna play some
Funk so loud
We’re gonna
Rock and roll around
Watch them dance
Watch them dance