Blog, Film vi har set, Rocknroll

Bedste musikvideo nogensinde?

22 kommentarer

Et helt livs vækst og forfald, håb og skuffelser, drømme og disillusion, kortlagt og fortæret på fire fantastiske minutter. Kan vel selv kun nævne promoklippet  til Nirvana’s gennembrudsblast ‘Smells Like Teen Spirit’ som en video der i sammenspillet mellem billeder og musik har gjort lignende stærkt indtryk.

22 tanker om “Bedste musikvideo nogensinde?”

  3. 88, det er Flood-mixet på den video.

    cm, forstår til fulde din skuffelse omkring Exciter som sådan, men den elegant melodisk svungne ‘Freelove’ undtager sig da i den grad resten af albummets kompositoriske som statisk producerede ferskhed.

  4. Er det Flood single-mix’et i Freelove videoen? – og findes det på en opsamling? Det må være en af deres bedste singler.

  5. Synes nu ikke, at Freelove er i nærheden af at være en af de bedste Depeche Mode-sange. Efter strømmen af fantastiske singler og andre højdepunkter på Black Celebration, Music For The Masses, Violator, Songs Of Faith And Devotion og til dels Ultra er singlerne (og højdepunkterne i øvrigt) på Exciter da lidt flade efter min opfattelse. Freelove viser dog, at Depeche Modes bundniveau i mange år var tårnhøjt. Helt så højt er det vist ikke mere.

  6. Enig, det er en yderst vellykket filmtolkning fra Corbijn af ‘Freelove’, da iøvrigt en af bedste Depeche-sange o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t, specielt i Flood’s single-mix.

  7. Hurt er en fremragende udtryksfuld video, selv i det iscenesatte set-up. Videoer er vel pr. definition iscenesatte one way or the other. Sigur Ros har lavet adskillige betagende videoer fra det lille land i det store ocean, men den video der har fænget mig mest er John Hillcoats filmatisering af Depeche Mode’s Free Love. Den driver på alle måder af
    …hmm lad os bare kalde det sensualitet: http://www.dailymotion.com/video/x22ubb_depeche-mode-free-love_music
    I en noget anden boldgade, men bestemt værd at nævne, er i øvrigt Nick og Blixa i skøn forening på et oprørt hav af sorte affaldssække. Priceless simpelthen: http://www.youtube.com/watch?v=TqhOVY58zIo&ob=av2el

  8. @ fletch – Hvis du ikke ændrer en sang’s tekst og musikalske grundform, behøver du ikke spørge om lov til at indspille coverversion.

  9. Hmm, har svært ved at høre mig ud over at de plader er så gennemproducerede og iscenesatte både i lyd og visuel præsentation – for at lyde så insisterende ægte, nøgent, hudløst ærligt, all American osv. Men står åbenbart lidt alene med at høre den (mis)lyd… 🙂 Ved ikke hvorfor denne skepsis har sat sig lige i forhold til de plader – kan samtidig fint høre hvorfor de også virker smukke og gribende.

    Og så bare lige… er helt med på at det er depeche mode/Gore, der har lavet Personal Jesus. Aner ikke hvor Joy Division i kampens hede kom fra (og så, på den anden side – tror ikke jeg står helt alene med den frie association ”personlig Jesus” — ”Ian Curtis” 🙂 ) Og sjov anekdote, fletch, om Gore, Gahan og Cash!

  11. ‘Personal Jesus’ er altså skrevet af Martin Gore (Depeche Mode), og Johnny Cash ‘lånte’ så senere sangen og lavede sin version af denne fantastiske sang.! Så det er altså Mr. Cash, som har lånt af Depeche og ikke omvendt 🙂 Martin Gore skulle efter sigende være utrolig stolt af, at Johnny lånte hans nummer, selvom han ‘glemte’ at spørge om lov. Men som jeg engang hørte Dave Gahan udtale: “Når man hedder Johnny Cash, så behøver man ikke spørge om lov.!” 🙂

    Holder personligt meget af begge versioner – Cash’s cover-version er utrolig vellykket..!!

  13. Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os på den hårfine grænse, hvor det nemt bliver patetisk. Men musikken her kan bære det, ja, den understøtter det ligefrem. Så i min verden holder det.

    Det er ikke alle dele af American Recordings-materialet, der holder lige godt. Men lige netop her, synes jeg, han rammer. Ligesom på I See a Darkness sammen med Will Oldham.

    @Nibs: Tak! For dælen da også, den havde jeg helt glemt. Fantastisk nummer, eminent video. Den røg fluks tilbage på playlisten.

    @Mølleren: Ja, Jason danser også flot ;o)

  14. Det vilde ved de Rick Rubin/American Recordings-albums, er at de – trods illusionen om at skulle være indspillet helt ufiltreret live – efter sigende er klippet sønder og sammen af alverdens brudstykker og forskellige sangversioner. Hvilket selvfølgelig er ligemeget, hvis musikken holder…

    Forstår måske overordnet din kritik af filmklippet til ‘Hurt’s tunge sydstatsgotiske symbolik, men i det øjeblik billederne først kører, synes jeg ‘Hurt’ viger hovedrollen for mennesket Johnny Cash, hans løbebane og liv, og som sådan står hele den skæbnesvangre gammeltestamentlige ting ikke så upassende.

    Helt anderledes gribende version af sangen end NIN’s, synes jeg her, og ikke på nogen sentimental måde. Oplever tværtom sangens ord vokse gevaldigt af at blive sunget af en mand, der stående på endestationen kigger tilbage på sin lange rejse, uden mulighed eller illusion længre, om at kunne ændre noget. Well, smag og behag…

    Kunne ellers være interessant at høre Joy Division give sig i kast med ‘Personal Jesus’. 😉

  15. Nej, det er der ikke så mange der ved. Depeche Mode lavede senere en version, der er langt mere kendt! …… 🙂

    Hov, det går lidt for stærkt, når man sidder på arbejdscomputer og skal forestille ikke at bruge hele dagen på musikblogs…..

  17. Really?? Var helt aldeles betaget af særligt det Am.recordings album og selvfølgelig særligt det nummer, da det kom. Og det er selvfølgelig super godt indspillet mv. – men kan ikke rigtig finde ud af at lytte til det idag.

    De giver den gas med sydstatsæstetik, dyster historie om plaget mand, det gamle testamente, synd og skyld og skam osv. osv. og det er bestemt meget godt og ikke forbudt. Det bliver bare så konceptuelt, og iscenesætter og spiller op ad én bestemt Cash.

    Synes den alt får alt for meget og stritter dermed underliggende i en helt anden retning end den ægte, ærlige, rå, AUTENTISKE ® stemning det hele bygger op.

    Tolkningen af sangen kan isoleret selvfølgelig fungere fint nok, men hele den der sydstatsiscenesættelse ligger som et lag. Kan højst høre en übersentimental gammel mand. Uden nogensinde at have dyrket NiN ellers, vil jeg foretrække deres original.

    Mener generelt at mange af Am.rec. sangene trækker i helt forkerte retninger – bag ved al den rå og ærlige vellyd; fx Joy Division’s Personal Jesus. For mig ender Cash på U2s Zooropa med vokalen på The Wanderer. Det er selvfølgelig noget værre noget at sige – men midt i al den po-mo støj på det album kan hans historie, stemme, religion, ensomhed osv. rummes og løfter fantastisk.

  18. @Jens – enig. Andre som har gjort et stort indtryk er Metallicas – Turn the page http://www.youtube.com/watch?v=aqBICXqx9c0 med den gamle porno stjerne Amber Lynn, Cardigans My favorite game – http://www.youtube.com/watch?v=JsMUQK4jdsQ eller Johnny Cash med Gods gonna cut you down – http://www.youtube.com/watch?v=wxh-FfElY0M

    @heisz – Den er flot. Og du glemte jo helt at nævne Jason Donovan, som vi jo kender for følgende duet – http://www.youtube.com/watch?v=pOpdzS0CY8M

  21. Det er nu heller ikke en dårlig sang. Trent Reznor, der skrev den, er vel på alder med mig, men Hurt er en gribende sang om alderdommen, når Johnny Cash fortæller og fortolker den.

Skriv et svar