Et meget fint dansk program, om David Bowie’s tid i Berlin og hans trilogi derfra, i går aftes på DR2. Men midt i al den lovprisende snak om Low, Heroes og Lodger skal ikke underkendes betydningen af Iggy Pop’s The Idiot og Lust For Life, der også begge blev til i 1977 i Die Mauerstadt, selvfølgelig under Bowie’s blomstrende supervision. Fremragende albums begge to, som på ingen måder står tilbage for hans egne. Hvor ville Iggy Pop have været i vores bevidsthed, uden lige de to under bæltet!?
10 tanker om “Berlin-3 + 2”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej Vermouth!
De plader kender jeg udemærket, men jeg har dem rigtigt nok ikke. Jeg var nu mere interesseret i at vide om der er nogle der synes at Iggys ting fra midt 90´erne til nu er noget værd. Jeg hørte en af hans plader på Märkbar en aften, jeg mener det var “American Cesar”.
Hej Lonely Lover,
Hvis du skal til at bruge penge på Iggy Pop, vil jeg anbefale, at du køber The Stooges (1969) og Fun House (1970.
Jeg giver martin ret. Iggys to superfede albums er at foretrække, frem for Bowies ellers meget fine plader fra Berlin tiden. Jeg mener dog ikke at Iggy Pop ville være vasket væk fra erindringen uden de to plader. Stooges pladen “Raw Power” fra 1973 er vel en klassiker på samme niveau. Disse tre og en enkelt cd-opsamling er det eneste jeg ejer med Iggy, men det kunne da være at man skulle tjekke lidt af det han har lavet de sidste 10 år ud.
Et eller andet sted har jeg læst, at Ian Hunter fra Mott The Hoople (All The Young Dudes – et Bowie produkt) i et interview i 1973-74, udtalte sig om hvem, der ville kunne forny sig, når alt hypen omkring glamrocken havde lagt sig. Naturligvis kunne Hunter selv, men han forudså samtidig at det nu slut for Iggy Pop. Iggy havde ikke mere at give. Karrieren var forbi.
Hvilket eklatant fejlskøn!
“Who the fuck is Ian Hunter”, som Iggy Pop spottende sagde i et interview i 1978.
Ok, at Bowie hygger sig. Bare trist han ikke fandt et bedre band. De ødelagde da det hele… Dansetrinen mindede også mig om Henrik Hall. Jeg så/hørte kun det første nummer, så opgav jeg den koncert…!
Hmm så tandløs synes jeg heller i den koncert er. Han er jo også en gammel mand, der vel skal have lov hygge sig lidt.
Iggy Pop pladerne er røvfede. Har lige købt en opsamlings cd med Iggy, hvor der medfølger en live dvd med. Der er dømt rock n’ roll for alle pengene med Iggy i bar overkrop og læderbuks for fulde gardiner. Helt fantastisk muntert, dog kan røvguitarerne ind i mellem blive lidt pinefulde.
Til Liverpool interesserede fremgår det umiddlebart af de nyheder jeg har læst, at der ikke er scoret 6 mål mod LFC siden 1930. Men rekorder skal vel også stå for fald ind i mellem. Så er det vel godt det sker i en eller anden tabercup trods alt. Man kunne måske også starte med en lidt mere kompetent afløser i målet end Dudek, der er en katastrofe. Med min baggrund på serie 5 i KKIK i midthalvfemserne som keeper, er jeg ihvertfald ikke bange for at tage kampen op !!!
Jeg vil til enhver en tid foretrække at høre de to Iggy Pop plader end Bowies 70’er mesterværker, hvor stærk sangskrivningen så end måtte være på de plader – så lyder og lugter de af 70’er produktioner og det kan mine ører ikke forlige sig med. Iggy Pop pladerne er tidsløse at lytte til.
Helt enig MR – dybt tandløs koncert.
Var jeg den eneste der synes at hans dansetrin i starten straks sendte tankerne hen på en H. Halls sceneoptræden?
Ja super program. “Dejligt” at høre Lars Top Galias mening, da det snart er flere uger siden han sidst erindrede musikken fra 70´erne og 80´erne for os.
var det i øvrigt ikke slående så tandløs den koncert fra 2002 var? Et godt eksempel på at legendariske koncerter ikke kan konstrueres. Det er publikum der bestemmer.
Det er ved at være længe siden jeg har hørt de to albums. The Passenger og Lust for life er efterhånden brugt (misbrugt) i så mange film- og reklame sammenhænge at jeg næsten ikke orker dem længere. Så hellere Stooges pladerne.