Bernard & Johnny

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-El.jpg

Vi talte New Order i sidste uge, og i den forbindelse er der endelig en af årstidens utallige nye CD-opsamlinger, vi her kan anbefale. For Electronic, 90’er-duoen fra Manchester med NO-sanger Bernard Sumner og Johnny Marr, guitargeniet fra The Smiths, har netop udsendt Get The Message The Best Of, en værdig opsummering af de 3 albums (plus 1 fritstående single med Pet Shop Boys) man udsendte, mens samarbejdet kørte. Mange har været nede over Marr’s blege musikeksistens siden 1987, hvor The Smiths faldt fra hinanden, men i Electronic lykkedes han faktisk endnu engang i sangskrivning med sin tidsløse og lys-melankolske tonalitet. Lydbilledet, ikke ligefrem domineret af hans guitar, er dog langt mere gendannet New Order end klassisk The Smiths, hvad ikke bare flimrende keyboards, men også Sumners umiskendelige sangstil, i den grad bærer i retning af. Her opsamlingens indhold:

01. Forbidden city
02. Getting Away With It
03. Get the message
04. Feel every beat
05. Disappointed
06. Vivid
07. Second nature
08. All that I need
09. Prodigal son
10. For you
11. Imitation of life
12. Out of my league
13. Like no other
14. Twisted tenderness
15. Late at night

7 tanker om “Bernard & Johnny”

  1. … og det var vist mig der sagde det var crap, og det er selvfølgelig ikke pænt at sige om noget, som nogen man i øvrigt har stor respekt for (og det gælder i øvrigt både Rozzer, pete1970 og Jens) siger, at de holder af – så det vil jeg hermed gerne trække tilbage.

    Men jeg har lige hørt et par af numrene “best of” albummet og den eneste følelsesreaktion det kunne fremkalde VAR en tilstand af total apati og “numbness”. Hvad er det der rykker her, og hvilke følelser er det, det rykker i? Jeg vil så gerne vide det. For mig er det ren IKEA-musik, men det kan være det er mig der bare ikke forstår det.

    Jeg var for øvrigt i Manchester i går. I forbindelse med mit arbejde besøgte jeg Manchester Evening News i deres splinternye totalt cool’e bygning. Det første man mødes af når man kommer indenfor i receptionen er et stort Ian Brown-citat og på førstesalen hænger et kæmpebillede af Morrissey. Alle mødelokalerne er opkaldt efter kendte Mancunians som eksempelvis Matt Busby og Harold Riley. Der var ikke noget Morrissey-lokale, men jeg sad til møde i Tony Wilson hele dagen i går 🙂

  2. Twisted Tenderness er min personlige favorit af de 3 studio albums. måske mest fordi Marrs guitar mere er fremme i lydbilledet og der kommer til sin ret..Men har nydt og hørt alle deres albums og selvom de som hele albums måske ikke, er stærke som helhed..Så vidner opsamlingsalbummet om at, når Bernard og Johnny ramte rigtigt…Ja så ramte de virkelig rigtigt…Også selvom His Mozzness ikke var udtalt begejstret..

  3. …og forleden blev der “blogget” om Electronics berettigelse andetsteds på denne side. Den gang var mit eneste indlæg, at Electronic IKKE er crap – dette fastholder jeg og ser med glæde, at andre (læs: Jens) også holder af dem. Hvis jeg skal uddybe, så synes jeg, at Electronic er sørgeligt oversete – deres tre albums er alle fremragende synergier mellem Bernard og Johnny!! Twisted Tenderness måske den mest guitarorienterede, men for mig er den selvbetitlede debut stadig overraskende frisk når der lægges ører til…..
    Denne opsamling findes også i en limited udgave (surprise surprise…) hvor gruppens videoer er inkluderet, ikke stor kunst, men en ok bonus for os der første gang stiftede bekendtskab med Electronic da de udsendte Get The Message og så videoen med Sumner, Marr og Pet Shop Boys i en og samme!!!

Skriv et svar