Koncertsæsonen er atter ved at komme igang. Fredag i Store Vega gav Nikolaj Nørlund et fremragende show, der tog hen over midnat, og nu i aften gæster Ian Brown Lille Vega. Denne side har været for langsomt ude med at få billetter til besøget fra Manchester, så vi må her nøjes med at tage to klip af ‘I Wanna Be Adored’, den uden for kategori bedste sang Ian Brown nogensinde har været i nærheden af.
Først fra august ’89, da The Stone Roses’ debutalbum var friskt ude, nyskabende og på alles læber, dernæst fra T in the Park-festivalen i Skotland, 2006. Vildt at se hvad 17 år i showbiz kan gøre ved et skrøbeligt ego. Eller var der bare alt for meget gangsterrapper-coke i luften oppe i sækkepibelandet den sommer?!
Vi var selv med The Stone Roses i maj ’90 på Alexandra i København. Et selvmål af et show desværre, hvor ikke mindst Ian Brown’s tonale radar stod af mere end bare gradvist, for nu at sige det pænt. Så spændende hvad det bliver i aften – modtager gerne rapport om showet her, hvis nogle af jer skal afsted…
Mange tak for ordene, Billy – ophøjer dem straks til selvstændigt indlæg.
FUNKY ABEKATTESTREGER PÅ VESTERBRO
Er netop kommet hjem efter at have cyklet i den bidende kulde. Men jeg fryser ikke. Aftenens koncert varmer stadig mit musikhjerte.
Ian er bestemt ingen stor sanger, men han leverede en top performance her til aften. Engagegeret og cool uden på nogen måde at være hoven. Eneste skuffelse var “Keep What Ya Got”, der blev sunget i et forkert “leje”, så det lød ad helvede til. Mindede lidt om Liverpools aktuelle dagsform 😉
Han havde medbragt 5 mand foruden sig selv. Bl.a.trommeslager og en pakistaner/inder på percussion. Og det lød altså super. Det øvrige band spille tight og rytmerne bredte sig i salen.
Set i lyset af, at det var mandag, så var der altså godt gang i den udsolgte sal, der også indeholdt en tilsynaladende begejstret Simon Kvam.
Ian var overraskende udadvendt og pjattede med publikum. På et tidspunkt tog han en telefon og et kamera fra nogle af gæsterne. Knipsede et billede af sig selv og gassede ham, hvis telefon han havde “fået”. Begge ting blev afleveret tilbage.
Starten var forrygende – det svingede bare og dunkede i kroppen – og stemningen var stort set i top hele vejen igennem. Ca. 85 minutters koncert.
Højdepunkter var Golden Gaze, Corpses in Their Mouths (Ian på mundharmonika), Marathon Man, Fools Gold og Just Like Yo.
Fools Gold holder stadig trods de mange år på bagen. Jeg måtte sgu finde danseskoene frem under det nummer.
Setlisten var ca. således:
1.Love Like A Fountain
2.Golden Gaze
3.Time Is My Everything
4.All Ablaze
5.Longsight M13
6.Keep What Ya Got
7.Save Us Play
8.Crowning Of The Poor
9.Corpses in Their Mouths
10.Laugh Now
11.Vanity Kills – start forfra midt i sang
12.Own Brain
13.Marathon Man
14.Sister Rose
15.F.E.A.R.
Ekstra numre:
16.Fools Gold 🙂 🙂 🙂
17.Stellify
18.Just Like You
Ja – dem fra Manchester kan afgort noget.
Hele hans familie er City, men selv har han sæsonkort til Old Trafford. Ligner nu ikke en der kan li’ rejesandwich…
Jens.
Der røg “beundringen” for Ian Brown. Vidste godt at han var Manc United, men at se ham med den trøje. Det gør ondt!
Jeg må se om det ikke kan blive til en lille rapport fra lille vega.
Det bliver sgu fedt endelig at se IB solo. Han har vist kun været i danmark én gang med sit solo materiale – og det var i Århus!
Det ser ud til, at sætlisten omfatter rigtigt mange nye numre. Fair enough – da det nye album er fremragende. Men “Fools Gold” og “I Am The Resurrection” er da også velkommen.
Corpses
http://www.youtube.com/watch?v=O8oumo2JWdI
Ingen billetter her, øv. 🙁
Problem med attitude, ja, men hvad skal man egentlig kunne forvente med en trøje som nedenstående…? 😉
.. syntes ellers at Alexandra koncerten var rigtig fin, hvorimod koncerten ude ved Nordhavn station nogle år senere var fuldstændig horribel … må indrømme at hans attitude efterhånden går mig på nerverne.
Sh.