Vi må fejre, The Clash’s trommeslager Topper Headon har fødselsdag i dag. Hvordan bedre det, end ved en afspilning af den eneste sang han nogensinde er krediteret musikalsk for i The Clash-regi, nemlig Combat Rock-hittet ‘Rock The Casbah’, som han ovenikøbet ikke kun spiller trommer men også bass og klaver på. Topper Headon blev fyret fra bandet – pga. store problemer med narko – lige inden pladen udkom i forsommeren 1982, og da det derfor er hans afløser Terry Chimes (Tory Crimes) som medvirker i promovideoen, synes det rigtigere istedet at bringe en uofficiel strictly billedebelagt version her…