Jeg er så gammel, at jeg ikke forbinder Bauhaus med et byggemarked, men med fire englændere: Peter Murphy, Daniel Ash og brødrene David J og Kevin Haskins. Fra 1978 frem til 1983 spillede de deres dystre, indadvendte rockmusik med tydelig inspiration fra David Bowie og glamrock (Bolans “Telegram Sam” var således en tidlig single). Mange vil hævde, at Bauhaus var med til at grundlægge den forkætrede goth-genre. (Jeg har hørt så forskellige bands som Paradise Lost, The Cure og The Mission omtalt som goth, så hvad goth egentlig er, ved jeg stadig ikke. Måske er det bare en tøjstil.)

I 1983 gik Peter Murphy sin vej, og de tre andre fortsatte som Love and Rockets, et tydeligt mere pop-orienteret band. Peter Murphy lavede soloprojekter, konverterede til islam, flyttede til Tyrkiet og lod sig inspirere af landets musik. Love and Rockets blev efterhånden mere og mere elektroniske i deres udtryk. Og til sidst stoppede de som band.

I 1998 blev Bauhaus gendannet for en enkelt turné. I 2005 var de sammen igen og turnerede igen.

Sidste år gik de fire så i studiet sammen og indspillede nyt materiale. Resultatet er albummet Go Away White, der udkommer på tirsdag d. 4. marts. Go Away White lyder meget mere af Bauhaus end af Love and Rockets, og Bowie-inspirationen er stadig meget tydelig. Er det værd at høre? Det er det. Nogle havde frygtet en pendant til Cut The Crap – så slemt er det slet ikke. Men forvent ikke at høre en ny pendant til “Bela Lugosi’s Dead”. Sangene lyder af og til som first takes, med alt hvad det indebærer af spontanitet og fejl. Prøv f.eks. at høre snakken i “Mirror Remains”.

Det er ikke nogen permanent gendannelse, vi her er vidne til. Love and Rockets er til gengæld blevet gendannet og spiller til Coachella-festivalen til april.