Ikke et sportsligt øjeblik for sent, men alligevel vemodigt at høre, Liverpool’s Jamie Carragher har besluttet karrierestop når indeværende sæson er forbi. I en hård prof-tid, hvor klubånd med få undtagelser er lig hvem pt. indbetaler fem-seks-cifrede £-beløb hver uge til formuen på bankkontoen, er hans trofaste slags guld værd for tilhængere. Bootle-fødte Carragher vil ikke mindst derfor blive savnet på og omkring Anfield, men vender forhåbentlig tilbage til LFC, i en form for coachingrolle senere, efter et velfortjent break fra det hektiske liv som er engelsk fodbold.
8 tanker om “Carra siger stop”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.


Beskylder ham ikke for andet, end at primært at have sig selv i tankerne. Hvilket jo også er en del af grunden til at han er så god og succesfuld som han er. Ensidig fokusering på at ville være verdens bedste, også på klubholdets bekostning.
Men forstå mig ret! Jeg så til hver en tid Ronaldo spille for LFC, uanset hans væsen.
Men den Lennon-sang på banneret … er det ikke den mest snerrende sarkastiske sang der nærmest findes?
Nu kommer jeg måske til at fremstå som Ronaldos defensor (det havde jeg aldrig forestillet mig): Men han er da indtil videre ganske stabil i sit klubvalg: Mange sæsoner i Manchester United og nu efterhånden en del år i Real Madrid. Så han kan ikke beskyldes for at stikke halen mellem benene (jvf. hans 2006-07 sæson). At han også får en pæn betaling for det, er en anden sag.
Ingen tvivl om at Ronaldo har evnerne, og den mentale kraft. Faktisk i beundringsværdig grad.
Men Ronaldo spiller for primært Ronaldo FC eller Ronaldo inc. om man vil og ikke for den klub han en given sæson repræsenterer. I det mindste pakker han ikke sit væsen eller sin hensigt ind i humanistiske soundbites. men er forholdsvis åben omkring det.
Indrømmet, Belpitt – Carragher har været overraskende god mod Arsenal/Man City på det seneste. Det havde jeg ikke troet muligt efter den for ham ret triste sæson under Dalglish, hvor hans mangler spredte usikkerhed, trak forsvaret alt for dybt og kostede mål.
Angående Cristiano, må jeg – rent fodboldmæssigt kun naturligvis – give Thomas ret. Hans direkte, opfindsomme og lynhurtige spil ER en fryd for øjet på de bedste dage. En lettelse han ikke længere har dem i en Man U-trøje. Har set ham én gang live, på Anfield – hvad der står klarest omkring ham derfra, er måden hvorpå Harry Kewell (…!) skuldertacklede ham fem meter ud af banen i kampens start. Derefter var CR7’s lørdag meget stille. 😉
Nu er det her en tråd om Carragher, og jeg er helt enig i alle de fine ord om ham. En stor personlighed som er den, der har spillet næstflest kampe gennem tiderne.
Lad mig dog alligevel skrive et par positive ord om Ronaldo, om hvorfor al glitteren og smørhåret ikke er hele sandheden om ham.
Husker I hvor forhadt han var i England 2006 efter VM? Hvor stort set samtlige fodboldfans (selv United egne fans) i landet krævede hans hoved på et fad.
Hvad gjorde han så? Flygtede han eller dalede i nivieau? Nej, han spillede en blændende sæson (hvoraf mange er på mudrede baner i de kolde måneder i England), scorede på samlebånd, lagde op til masser mål og gjorde Manchester United til suveræn mester.
Det er altså kun store personligheder med fighterhjerte og ægte fodboldpassion, der kan gøre det.
Så respekt herfra fra en Liverpool-fan og Barcelona-sympatisør.
Men naturligvis endnu større respekt til Carra 🙂
Ikke et sportsligt øjeblik for sent? Mener nu sagtens, at han kunne bidrage til truppen endnu en sæson. Ikke mindst som mentor og indpisker i kulisserne i det daglige – men med hans indsats i de to seneste kampe samt Skrtels kronisk manglende stabilitet in mente – så også på banen.
Man kan dog ikke andet end respektere beslutningen. En sand legende! Jagten på en ny Agger-makker er forhåbentlig allerede godt i gang.
Kunne kontrasten mellem gårsdagens fødselsdag, den selvglade, narcissismeklæbende fodboldspiller med alle evnerne du nedenfor skriver om og så klubmanden, arbejderscallyen, der gav alt for den klub han kom til at tilhøre og den by han for altid blev boende i, værre større?
Den ene repræsenterer moderne fodbold på ondt!…og godt! Den anden en race, der er ved at uddø….
Jeg ved hvem jeg finder mest sympatisk….Og det med stor afstand.